Bygning tegnet af arkitekt Martin Nyrop til den nordiske industri-, landbrugs-, og kunstudstilling afholdt i København i 1888. Bygningen blev efterfølgende flyttet til Frederiksberg Hospital.
Foto: Ditte Thye

Foreningen for Bygnings-og Landskabskultur på Frederiksberg (FBLF) ønsker, at bevare og udvikle de arkitektoniske og kulturhistoriske værdifulde bygninger, landskaber og bymiljøer på Frederiksberg. 

En af foreningens opgaver er, at nyt byggeri og ændringer i det eksisterende integreres med omtanke og kvalitet i det bevarings- værdige bymiljø. Dette sker i samarbejde med myndighederne, således at der i videst muligt omfang tages hensyn til bevaringsinteresser og forskønnelses initiativer.

Hvis du vil vide mere om FBLF, så læs her

Du kan også sende en mail til  FBLFbevar@gmail.com eller ringe 2547 3152 til Ditte Thye, som er formand for foreningen.

Nye uderum efter renoveringen af H. C. Ørstedsvej 25-27
Foto: Ditte Thye

Frederiksberg Hospital, dialog med By-og Miljøudvalget, læs her

Facadepræmieringen 2020, se her

FBLF har i august 2020 fremsendt til Frede- riksberg Kommune en SAVE-registrering og fotos på 75 bevaringsværdige bygninger, som er opført i perioden fra 1940-1972.  

By-og Miljøudvalget har den 2. november 2020 godkendt, at 65 af de 75 bevaringsvær- dige bygninger bliver udpeget som bevarings- værdige i den kommende kommuneplan 2021. Disse bygninger kan du læse mere om ved at trykke her.

Temalokalplan for de bevaringsværdige bygninger, som har højest bevaringsværdi.

Læs lokalplanforslaget her

Læs foreningens kommentarer til lokalplanforslaget her

Indsigelse til Forslag til lokalplan 224 for boliger og erhverv i karrémiljø ved Værnedamsvej og Frederiksberg Allé, læs her

Bernhard Bangs Vej 2-8
Foto: Ditte Thye

Arkitekt Ole Jørgen Bartholin Hagen (1913-1984) var en dansk modernistisk arkitekt og en af de mest produktive arkitekter i anden halvdel af 1900-tallet.

Ole Hagen startede egen tegnestue i 1937. Han vandt Eckersberg-medaljen i 1953 for sit eget sommerhus i Rungsted. Han tegnede mange forskellige bygninger på Frederiksberg, bl.a.:

Boligbebyggelser:

• Rækkehusene Moltkesvejshave, Moltkesvej 49-55 (1949)
• Genopbygning af det bomberamte kvarter ved Maglekildevej/Frederiksberg Allé
  
• Boligbebyggelse, Frederiksberg Allé 74, hvor Den franske Skole lå inden bombningen (1948-50)
• Uppsalahus, Tavastehus og Bærumhus, boligbebyggelser langs Roskildevej (1950, sidstnævnte præmieret af Frederiksberg Kommune)
• Bolvighus, Bernhard Bangs Allé 2-8 (1960)
• Finsensvej 47 A-B (1961, præmieret af Frederiksberg Kommune, facaden ombygget)
• Domus Vista, Roskildevej (1967-68)
• Platanhusene, Platanvej 22A-28, (1969-70)

Falkoner Centret
Foto: Ditte Thye

Øvrige bygninger:

• Falconér Centret med 3-Falke-biografen (1954-59), 
• Codanhus med Kinopalæet, Gammel Kongevej 60 (1957-60, lav kontorfløj nedrevet 2000-01, facader ombygget af Hvidt & Mølgaard (2002-04)
• Kontorhus med benzintank for Dansk Esso H. C. Ørstedsvej 4 (1959, facader ombygget 2006-07 ved Ole Hagen arkitekter)
• Sønderjyllandsskolen,Sønderjyllands Allé 2, (1939-43, sammen med G. B. Hagen præmieret af Frederiksberg Kommune)
• Damsøbadet (1941-43, sammen med G.B. Hagen)
• Bygninger i ZOO København, Roskildevej, Frederiksberg

Nordens Plads 4
Foto: Ditte Thye

Modernismen udgør et markant brud med fortidens arkitektur og varsler en helt ny til-gang til det 'at bo'. Stilen udvikles især i Tyskland på Bauhausskolen, hvor der eksperimenteres med nye materialer og et nyt formsprog. I mellemkrigsårene formår arkitekturen dog ikke helt at løsrive sig fra traditionelle planløsninger og konstruktioner. Efter Anden Verdenskrig sænkes priserne på de nye materialer, og modernismen får for alvor lov at blomstre.

Den tidligste del af perioden går under navnet "funkis", en tysk forkortelse for funktionalis- me: Formsproget var nok nyt, unødig pynt og unødige, klassiske idealer som symmetri og harmoni forsvandt - men grundmaterialerne, tegl, grundmur og tømmer var stadig de samme, hvilket satte grænser for formgiv- ningens frihed. 
 
Da prisen på jernbeton, elementblokke, limtræ og floatglas i begyndelsen af 1950'erne pludselig faldt drastisk, skete der et tilsvar- ende drastisk skift i konstruktioner og materialevalg. Den formgivningsmæssige frihed, mange af disse nye materialer gav, levnede plads til tilsvarende stor individuel frihed for arkitekterne. I midten af 1950'erne opstod den "nordiske modernisme", hvilket især kom til udtryk i udformningen af etagehuse og enfamiliehuse.

Kilde: Realdania og wikipedia

Andre Arkitekter på Frederiksberg

Hvis du kunne tænke dig at læse om andre arkitekter, som også har tegnet meget på Frederiksberg, så kan du her læse om Henning Wolff og Hans Dahlerup Berthelsen.