Bygnings-og landskabskultur er for alle

Allégade 20 A og 20 B, begge bygninger er udpeget i kommuneplanen som meget bevaringsværdige.
Foto: Ditte Thye

Foreningen for Bygnings-og Landskabskultur på Frederiksberg" (FBLF) ønsker, at bevare og udvikle de arkitektoniske og kulturhistoriske værdifulde bygninger, landskaber og bymiljøer på Frederiksberg. 

En af foreningens opgaver er, at nyt byggeri og ændringer i det eksisterende integreres med omtanke og kvalitet i det bevarings- værdige bymiljø. Dette sker i samarbejde med myndighederne, således at der i videst muligt omfang tages hensyn til bevaringsinteresser og forskønnelses initiativer.

Hvis du vil vide om FBLF, så læs her

Du kan også sende en mail til  FBLFbevar@gmail.com eller ringe 2547 3152 til Ditte Thye, som er formand for foreningen.

Aktuelt

Bernhard Bangs Allé 2-4,
tegnet af arkitekt Ole Hagen og opført i 1960
Foto: Ditte Thye

Facadepræmieringen 2020, se her

Indsigelse til Forslag til lokalplan 224 for boliger og erhverv i karrémiljø ved Værne- damsvej og Frederiksberg Allélæs her

FBLF har udarbejdet 75 forslag til bevarings- værdige bygninger, som er opført i perioden fra 1940-1972. By-og Miljøudvalget har den 2. november 2020 godkendt at 60 af disse bliver udpeget som bevaringsværdige i den kom- mende kommuneplan 2021. Oversigten over disse bygninger er påbegyndt. Nu er ca 50 bygninger beskrevet med adresser fra A - P registereret her

Temalokalplan for de bevaringsværdige bygninger, som har højest bevaringsværdi.

Læs lokalplanforslaget her

Læs foreningens kommentarer til lokalplanforslaget her

Månedens arkitekt

Gråbrødre Kapel, som blev opført i 1855 med Henning Wolf og Ferd. Meldahl som arkitekter.
Foto: Roskilde Kirkegårde

Hans Christian Henning Wolff

H, C, H. Wolff blev født på Frederiksberg i 1828 og var en dansk arkitekt, der særligt var knyttet til Frederiksberg.

Wolff blev uddannet fra Kunstakademiet i 1853, hvor han havde haft lærere som N.S. Nebelong, Jørgen Hansen Koch og G.F. Hetsch. Som arkitekt arbejdede han for M.G. Bindesbøll (de slesvigske jernbanestationer), Ferdinand Meldahl (konduktør på genop- bygningen af Frederiksborg Slot) og Johan Herholdt (gravkapellet på Gråbrødre Kirkegård i Roskilde); alle tre var de kendt for deres forkærlighed for den blanke mur, hvilket da også blev et af Wolffs kendetegn.

 

Lindevej 5. skitse tegnet af arkitekt Henning Wolff

Var det Herholdt, der begyndte med at skræd- dersy boliger til folk, så blev det Henning Wolff, som forsatte som villabygger i stor stil. Den egentlige udvikling af privatboligens hygge skyldes Wolff. Det var igennem hans villaer, at det moderne begreb hygge fik sin største udvikling. Det var også ham der gjorde det muligt for almindelige mennesker at bo i disse huse.

Wolff var ansat som den første bygnings- inspektør i den nye selvstændige Frederiks- berg Kommune i årene 1858 – 1869, hvor han fik stor betydning for kommunens fremtidige struktur og planlægning. I løbet af disse 8 år fik han opført flere offentlige og industrielle bygninger; - Frederiksberg Sogneskole (1863), der lå, hvor nu Falkoner Centeret ligger - Frederiksberg Fattighus og Hospital (1868) der begge lå på den grund, hvor nu domhuset ligger - Tvedes Bryggeri på Vesterbrogade 140 – 42 (1859) - Marstrands Bryggeri (1865) – også kaldet ”Kongens Bryghus”, som blev nedrevet i 1976 til fordel for socialt boligbyggeri. 

Lindevej 4 og 6
tegnet af arkitekt Henning Wolff
Foto: Ditte Thye

Adskillige villaer blev det også til i løbet af hans embedsperiode, hvor udstykningen og anlæggelsen af Alhambravej, det sidste stykke af H.C. Ørstedsvej, forlængelsen af Kastanievej, anlæggelse af Uraniavej, Mynstersvej, Svanholmsvej, gennemførelsen af Forhåbningsholms Allé til Niels Ebbesens Vej, Poul Møllers vej, Blichers Vej og Monrads- vej (nu Sylows Allé).

Wolffs villaudstykninger resulterede ofte i smalle og dybe grunde, hvor villaerne ligger med gavlen mod vejen og indgangen trukket lidt tilbage på den ene facade. Dette gjorde sig gældende på Lindevej, Uraniavej, Kastanievej og Platanvej. Villaerne gav ikke udtryk for rigdom og magt, da udtrykte i stedet for velstand og hygge. Forhaverne og facaderne mod vejen var maleriske og indbydende. Villaerne var pyntede og havde overdådig ornamentik.

 

Uraniavej 19
tegnet af arkitekt Henning Wolff
Foto: Ditte Thye

Haverne er alle anlagt efter samme mønster, en snoet rundgang med en lille hyggekrog nederst i haven. På trods af villaernes indivi- duelt udformede facader har villaerne et fælles præg. Alle villaer er bygget med en trempel. Stuevinduet sidder ofte i en blæn- ding. Der er fantasifulde vinduesindfatninger, relieffer, bånd og stjerner i forskelligt materiale.

Da Wolff i 1869, på grund af fremskreden sygdom, måtte opgive sit embede, rådede Vilhelm Klein (Wolffs nære ven og kollega gennem mange år) ham til, i mangel af indkomst og beskæftigelse, at opkøbe grunde i bydelen for at bebygge dem med hans egne villaer. Størstedelen af villaerne på Kastanie- vej, Lindevej og Uraniavej er således tegnet og opført af Wolff, der på denne måde kom til at præge bybilledet på Frederiksberg. H.C.H. Wolff stod således for opførelsen af omkring 60 villaer på Frederiksberg, indtil hans tidlige død i 1880.

 

Uraniavej 21
tegnet af arkitekt Henning Wolff
Foto: Ditte Thye

På trods af Wolffs usædvanlig store produk- tivitet, er ganske få af hans værker som sagt bevaret intakte for eftertiden, og kapellet og indgangsportalen til Gråbrødre Kirkegård er de eneste gennem-førte fredninger til dato. Villabyggeriet blev Henning Wolffs største indsats som arkitekt og visionær planlægger, og det er som villabygger, at Wolff er blevet kaldt ”opfinderen af den danske hygge”.

Kilder: Lisbet Balslev Jørgensen: Danmarks arkitektur. Enfamiliehuset. København 1979. Weilbachs Kunstnerleksikon Kommuneatlas Frederiksberg Lars Nevald; Wolff på Frederiks- berg, Fisker og Schou, 2001. Samlingen for Arkitekturtegninger, Charlottenborg 15.