Bygnings- og landskabskultur er for alle

På opdagelse i ZOO på Frederiksberg
Foto: Ditte Thye

Foreningen for Bygnings-og Landskabskultur på Frederiksberg (FBLF) ønsker, at bevare og udvikle de arkitektoniske og kulturhistoriske værdifulde bygninger, landskaber og bymiljøer på Frederiksberg. 

En af foreningens opgaver er, at nyt byggeri og ændringer i det eksisterende integreres med omtanke og kvalitet i det bevarings- værdige bymiljø. Dette sker i samarbejde med myndighederne, således at der i videst muligt omfang tages hensyn til bevaringsinteresser og forskønnelses initiativer.

En anden opgave er at bevare og udvikle de arkitektoniske og kulturhistoriske værdifulde bygninger, landskaber og bymiljøer på Frederiksberg i samarbejde med myndigheder og fagfolk med historisk indsigt i stilarter og bygningskonstruktion.

Hvis du vil vide mere om FBLF, så læs her

Du kan også sende en mail til  FBLFbevar@gmail.com eller ringe 2547 3152 til Ditte Thye, som er formand for foreningen.

Aktuelt

Fasangården opført i 1723. Efter flere om- og tilbygninger fremstod den smukke, klassicistiske hovedbygning i sin nuværende form i 1828. bygningen blev fredet i 1973.

Foto: Ditte Thye

Vandretur i Mariendalskvarteret den 30 juni 2021 kl. 16.00, læs mere her

Plancheudstilling om bevaringsværdige bygninger, som er opført i perioden fra 1940-1972 åbner den 27. juli kl. 15.00 i KU.BE. Udstillingen varer til den 27. august, Læs om de bevaringsværdige bygninger fra denne periode.

Forskning om altaner, som byens nye uderum, læs mere her

Nye lokalplanforslag

En karrébebyggelse omkring vejene Jacobis Allé 14-16, Asmussens Allé 1-3 og Schlegels Allé 8.
Foto: Ditte Thye

Forslag til lokalplan 231 for boligbebyggelse ved Kong Georgs Vej

Læs lokalplanforslaget her

Temalokalplan for de bevaringsværdige bygninger, som har højest bevaringsværdi.

Læs lokalplanforslaget her

Læs foreningens kommentarer til lokalplanforslaget her

Indsigelse til Forslag til lokalplan 224 for boliger og erhverv i karrémiljø ved Værnedamsvej og Frederiksberg Allé, læs her

Arkitekt på Frederiksberg

Bernhard Bangs Vej 2-8
Foto: Ditte Thye

Arkitekt Ole Jørgen Bartholin Hagen (1913-1984) var en dansk modernistisk arkitekt og en af de mest produktive arkitekter i anden halvdel af 1900-tallet.

Ole Hagen startede egen tegnestue i 1937. Han vandt Eckersberg-medaljen i 1953 for sit eget sommerhus i Rungsted. Han tegnede mange forskellige bygninger på Frederiksberg, bl.a.:

Boligbebyggelser:

  • Rækkehusene Moltkesvejshave, Moltkesvej 49-55 (1949)
  • Genopbygning af det bomberamte kvarter ved Maglekildevej/Frederiksberg Allé
  • Boligbebyggelse, Frederiksberg Allé 74, hvor Den franske Skole lå inden bombningen (1948-50)
  • UppsalahusTavastehus og Bærumhus, boligbebyggelser langs Roskildevej (1950, sidstnævnte præmieret af Frederiksberg Kommune)
  • BolvighusBernhard Bangs Allé 2-8 (1960)
  • Finsensvej 47 A-B (1961, præmieret af Frederiksberg Kommune, facaden ombygget)
  • Domus Vista, Roskildevej (1967-68)
  • Platanhusene, Platanvej 22A-28, (1969-70)

Falkoner Centret
Foto: Ditte Thye

Øvrige bygninger:

  • Falconér Centret med 3-Falke-biografen (1954-59), 
  • Codanhus med Kinopalæet, Gammel Kongevej 60 (1957-60, lav kontorfløj nedrevet 2000-01, facader ombygget af Hvidt & Mølgaard (2002-04)
  • Kontorhus med benzintank for Dansk Esso H. C. Ørstedsvej 4 (1959, facader ombygget 2006-07 ved Ole Hagen arkitekter)
  • Sønderjyllandsskolen,Sønderjyllands Allé 2, (1939-43, sammen med G. B. Hagen præmieret af Frederiksberg Kommune)
  • Damsøbadet (1941-43, sammen med G.B. Hagen)
  • Bygninger i ZOO København, Roskildevej, Frederiksberg

Nordens Plads 4
Foto: Ditte Thye

Modernismen udgør et markant brud med fortidens arkitektur og varsler en helt ny til-gang til det 'at bo'. Stilen udvikles især i Tyskland på Bauhausskolen, hvor der eksperimenteres med nye materialer og et nyt formsprog. I mellemkrigsårene formår arkitekturen dog ikke helt at løsrive sig fra traditionelle planløsninger og konstruktioner. Efter Anden Verdenskrig sænkes priserne på de nye materialer, og modernismen får for alvor lov at blomstre.

Den tidligste del af perioden går under navnet "funkis", en tysk forkortelse for funktionalis- me: Formsproget var nok nyt, unødig pynt og unødige, klassiske idealer som symmetri og harmoni forsvandt - men grundmaterialerne, tegl, grundmur og tømmer var stadig de samme, hvilket satte grænser for formgiv- ningens frihed. 
 
Da prisen på jernbeton, elementblokke, limtræ og floatglas i begyndelsen af 1950'erne pludselig faldt drastisk, skete der et tilsvar- ende drastisk skift i konstruktioner og materialevalg. Den formgivningsmæssige frihed, mange af disse nye materialer gav, levnede plads til tilsvarende stor individuel frihed for arkitekterne. I midten af 1950'erne opstod den "nordiske modernisme", hvilket især kom til udtryk i udformningen af etagehuse og enfamiliehuse.

Kilde: Realdania og wikipedia

Andre Arkitekter på Frederiksberg

Hvis du vil læse om andre arkitekter, som også har tegnet meget på Frederiksberg, så kan du her læse om Henning Wolff og Hans Dahlerup Berthelsen.