Bygnings- og landskabskultur er for alle

Dalgas Boulevard 30 er udpeget i Kommuneplan 21 som meget bevaringsværdig, SAVE-3
Foto: Ditte Thye

Foreningen for Bygnings-og Landskabskultur på Frederiksberg (FBLF) ønsker, at bevare og udvikle de arkitektoniske og kulturhistoriske værdifulde bygninger, landskaber og bymiljøer på Frederiksberg. 

En af foreningens opgaver er, at nyt byggeri og ændringer i det eksisterende integreres med omtanke og kvalitet i det bevarings- værdige bymiljø. Dette sker i samarbejde med myndighederne, således at der i videst muligt omfang tages hensyn til bevaringsinteresser og forskønnelses initiativer.

En anden opgave er at bevare og udvikle de arkitektoniske og kulturhistoriske værdifulde bygninger, landskaber og bymiljøer på Frederiksberg i samarbejde med myndigheder og fagfolk med historisk indsigt i stilarter og bygningskonstruktion.

Læs hvordan du bliver medlem af foreningen

Aktuelt

Domus Vista park opført i 1971 og tegnet af arkitekt Ole Hagen.
Foto: Ditte Thye

Plancheudstilling om bevaringsværdige bygninger, som er opført i perioden fra 1940-1972 kan du se på Frederiksberg Rådhuss frem til den 17. september. Læs om de bevaringsværdige bygninger fra denne periode.

 

Lokalplan 230 for boligbebyggelse ved Fuglebakkevej blev endeligt vedtaget af Frederiksberg Kommunalbestyrelse den 6. september 2021. Lokalplanen blev vedtaget med ganske få justeringer.

Lokalplan 231 for boligbebyggelse ved kong Georgs Vej blev endeligt vedtaget af Frederiksberg Ksommunalbestyrelse den 30. august 2021. Lokalplanen blev vedtaget med enkelte rettelser. 

 

Forskning om altaner, som byens nye uderum, læs mere her

Arkitekt på Frederiksberg

Bernhard Bangs Vej 2-8
Foto: Ditte Thye

Arkitekt Ole Jørgen Bartholin Hagen (1913-1984) var en dansk modernistisk arkitekt og en af de mest produktive arkitekter i anden halvdel af 1900-tallet.

Ole Hagen startede egen tegnestue i 1937. Han vandt Eckersberg-medaljen i 1953 for sit eget sommerhus i Rungsted. Han tegnede mange forskellige bygninger på Frederiksberg, bl.a.:

Boligbebyggelser:

  • Rækkehusene Moltkesvejshave, Moltkesvej 49-55 (1949)
  • Genopbygning af det bomberamte kvarter ved Maglekildevej/Frederiksberg Allé
  • Boligbebyggelse, Frederiksberg Allé 74, hvor Den franske Skole lå inden bombningen (1948-50)
  • UppsalahusTavastehus og Bærumhus, boligbebyggelser langs Roskildevej (1950, sidstnævnte præmieret af Frederiksberg Kommune)
  • BolvighusBernhard Bangs Allé 2-8 (1960)
  • Finsensvej 47 A-B (1961, præmieret af Frederiksberg Kommune, facaden ombygget)
  • Domus Vista, Roskildevej (1967-68)
  • Platanhusene, Platanvej 22A-28, (1969-70)

Falkoner Centret
Foto: Ditte Thye

Øvrige bygninger:

  • Falconér Centret med 3-Falke-biografen (1954-59), 
  • Codanhus med Kinopalæet, Gammel Kongevej 60 (1957-60, lav kontorfløj nedrevet 2000-01, facader ombygget af Hvidt & Mølgaard (2002-04)
  • Kontorhus med benzintank for Dansk Esso H. C. Ørstedsvej 4 (1959, facader ombygget 2006-07 ved Ole Hagen arkitekter)
  • Sønderjyllandsskolen,Sønderjyllands Allé 2, (1939-43, sammen med G. B. Hagen præmieret af Frederiksberg Kommune)
  • Damsøbadet (1941-43, sammen med G.B. Hagen)
  • Bygninger i ZOO København, Roskildevej, Frederiksberg

Nordens Plads 4
Foto: Ditte Thye

Modernismen udgør et markant brud med fortidens arkitektur og varsler en helt ny til-gang til det 'at bo'. Stilen udvikles især i Tyskland på Bauhausskolen, hvor der eksperimenteres med nye materialer og et nyt formsprog. I mellemkrigsårene formår arkitekturen dog ikke helt at løsrive sig fra traditionelle planløsninger og konstruktioner. Efter Anden Verdenskrig sænkes priserne på de nye materialer, og modernismen får for alvor lov at blomstre.

Den tidligste del af perioden går under navnet "funkis", en tysk forkortelse for funktionalis- me: Formsproget var nok nyt, unødig pynt og unødige, klassiske idealer som symmetri og harmoni forsvandt - men grundmaterialerne, tegl, grundmur og tømmer var stadig de samme, hvilket satte grænser for formgiv- ningens frihed. 
 
Da prisen på jernbeton, elementblokke, limtræ og floatglas i begyndelsen af 1950'erne pludselig faldt drastisk, skete der et tilsvar- ende drastisk skift i konstruktioner og materialevalg. Den formgivningsmæssige frihed, mange af disse nye materialer gav, levnede plads til tilsvarende stor individuel frihed for arkitekterne. I midten af 1950'erne opstod den "nordiske modernisme", hvilket især kom til udtryk i udformningen af etagehuse og enfamiliehuse.

Kilde: Realdania og wikipedia

Andre Arkitekter på Frederiksberg

Hvis du vil læse om andre arkitekter, som også har tegnet meget på Frederiksberg, så kan du her læse om Henning Wolff og Hans Dahlerup Berthelsen.