2017 Medlemsarrangementer
Den 24. marts Udstilling på Hovedbiblioteket SAVE-4
Det var en udstilling om bevaringsværdige bygninger på Frederiksberg. Udstillingen blev skabt på baggrund af fotoregistreringen, som fandt sted i efteråret 2016. Medlemmer fra FBLF og ZOOM Foto-og Videoklub på Frederiksberg fotograferede 1.665 bygninger.
Udstillingen omhandlede bevaringsværdige bygninger som i kommuneplanen er udpeget som meget bevaringsværdige (SAVE'- 4). Det var en udstilling, som skete i samarbejde med Landsforeningen for Bygnings-og landskabskultur, Realdania m. fl.
') Survey of Arcitectual Values in the Environment
Den 27. maj en vandretur omkring Frederiksberg Allé
En fortælling om alletiders by på en vandretur fra Frederiksberg Runddel ned ad Frederiksberg Allé til Værnedamsvej. Uffe Schultz var vores turguide.
Undervejs på turen så vi, hvor langt renoveringen af Frederiksberg Kirke var nået. Kirkeværge Finn Henriksen fortalte om kirkens historie.
Den 7. oktober Byvandring og den grønne kile
Byvandringen gik fra Falkoner Centret ad Howitzvej til Nordre Fasanvej og tilbage gennem det gamle jernbaneterræn til Frederiksberg Centret, hvor vi sluttede.
Det var i området mellem Howitzvej og Nyelandsvej, at Frederiksberg fik sin første egentlige bydannelse. Det skete efter 1864, hvor Frederiksberg Banegård blev indviet. Området ved Lampevej (Howitzvej) blev udbygget med villaer, etageboliger, fabrikker og institutioner. Her opførtes også Frederiksbergs første rådhus. Kvarteret var stort set udbygget omkring år 1900.
Den 26. oktober Frederiksberg Rådhus
Nikolaj Bøgh fortalte indledningsvis om rådhusets spændende historie med arkitektkonkurrence m.m. og kommunens start med Nyhollænder-landsbyen. Nikolaj Bøgh tog os
med rundt på Frederiksberg Rådhus, hvor vi bla. så festsalen, mødesalen og tårnet.