Fra private drømmerum til en del af byen

Foto: Ditte Thye

Forskningsprojekt af Marie Stender, antropolog, ph.d. og seniorforsker ved BUILD, AAU. 

Et nyt lag har lagt sig på byens facader de senere år og med gitre, caféstole og plante- kasser forandret mødet mellem bolig og byrum: Altaner!

Det meste af tiden står de tomme, men alligevel spiller de en vigtig rolle for byboerne. Altanerne griber ind i både boligens rumlighed, forholdet til naboerne og byens liv.

Drømmen om altanen: en udendørs dagligstue, hvor man kan sidde i solen og drikke sin kaffe i fred.

Samtidig viser registreringer og interviews, at altanerne langt det meste af tiden ikke bruges på den måde. Selvom sommeren står de meget af tiden tomme. Alligevel elsker folk deres altaner, fordi de åbner boligen og giver en fornemmelse af at man ikke er omsluttet, men let kan træde ud og trække frisk luft.

Hvor byens facader uden altaner primært var formet af bygherrer, arkitekter og planlæggere, overlader de mange nye altaner en større del af magten til beboerne - eller rettere til de af dem, som har altaner. 

Foto: Ditte Thye

De forskelle mellem folk, som ellers udviskes af facaden, træder dermed tydeligere frem. Det bliver synligt, hvem der har altaner, og hvem der ikke har, men også hvem der har frodige plantekasser og hvem der har tomme ølkasser.

Altaner er med til at forandre byrummet til et sted præget af mange forskelllige stemmer. Det kræver arkitektonisk omhu at håndtere de mange tankebobler, der træder ud gennem facaden. Her er udformning og placering afgørende.

For selvom beboerne primært ser altaner som private drømmerum og en horisontal forlængelse af boligen, må arkitekter og andre fagfolk fortsat bestræbe sig på også at gøre dem til en del af byens fællesrum.

Ovenstående er uddrag fra tidskriftet "Arkitekten nr. 2, 2021" 

Note: læs mere om altanens betydning for boligliv, naboskab og byens fælles rum: en empirisk arbejdsrapport, som hedder "Om Altaner; fra private drømmerum til en del af byen".

Del siden