Dalgas Boulevard 26

Dalgas Boulevard 26
Foto: Ditte Thye

Villaen blev opført i 1945 og tegnet af arkitekt maa Christen Borch.

Bevaringsværdi: 2

Arkitektonisk vurdering: Villaen er med sine proportioner og bygningsdetaljer (døre og karnap) bemærkelsesværdig og unik.

Miljømæssig vurdering: Markant i gade- billedet

Originalitet: Bygningerne fremtræder med undtagelse af nogle vinduesskodder som da den blev bygget.

Tilstand: Vel vedligeholdt.

Dalgas Boulevard 26
Foto: Ditte Thye

Kulturhistorisk vurdering: Markant toetages enfamiliehus som signalerer en ny tendens inden for villabyggeriet.

Villabyggeriet fra Kronprinsensvej mod syd langs Dalgas Boulevard skete primært i den første efterkrigstid, hvor den genvundne ytringsfrihed også kan spores i et mere indi- viduelt formsprog.

Villaen blev opført som et af de første i ræk- ken af huse på Dalgas Boulevard mellem Kronprinsensvej og Joakim Larsens Vej.

Dalgas Boulevard 28

Dalgas Boulevard 28
Foto: Ditte Thye

Villaen blev opført i 1948 og tegnet af arkitekt Conny Krage, Arkitektafdelingen A/S Dominia.

Bevaringsværdi: 3

Arkitektonisk vurdering: Villaen har med sin udsmykning et bemærkelsesværdigt og unikt udtryk.

Miljømæssig vurdering: Villaen indgår fint sammen med nabovillaerne, som et udtryk for 40'ernes byggeri.

Originalitet: Der er ikke  ændret væsentligt på bygningen.

Tilstand: Vel vedligeholdt 

Dalgas Boulevard 28
Foto: Ditte Thye

Kulturhistorisk vurdering: Et byggeri der ad- skiller sig fra andre villaer ved brug af møn- stermurværk samt andre bygningsdetaljer. 

Mønstermurværket er af typen firkløverblad, der er en tilsvarende udsmykning øverst i sydgavlen.

Villabyggeriet fra Kronprinsensvej mod syd langs Dalgas Boulevard skete primært i den første efterkrigstid, hvor den genvundne ytringsfrihed også kan spores i et mere individuelt formsprog.

Det er en villa i en etage med udnyttet tag- etage opført for hotelejer Johannes Peder- sen.

Dalgas Boulevard 30

Dalgas Boulevard 30
Foto: Lisbet Snoager Slot

Villaen blev opført i 1941 og tegnet af arkitekt maa Martin Nielsen.

Bevaringsværdi: 3

Arkitektonisk vurdering: Det er en markant stor villa med specielle detaljer i udformningen af vinduer og døre.

Miljømæssig vurdering: Bygningen er opført i samme årti som de omkringliggende villaer.

Originalitet: Der er kun få ændringer idet der er isat små veluxvinduer i tagfladen.

Tilstand: Velholdt

Kulturhistorisk vurdering: Revisor Philips villa opført under krigen på hjørnet af Dalgas Boulevard og Kronprinsensvej udtrykker med sin blanding af traditionelt og moderne en tidstypisk usikkerhed.

Dronning Olgas Vej 32

Dronning Olgas Vej 32
Foto: Ditte Thye

Etagehusbebyggelsen blev opført i 1956 og tegnet af arkitekterne maa Hans Hannibal og S. Leer-Jacobsen.

Bevaringsværdi: 4

Arkitektonisk vurdering: Det er en harmonisk og markant bygning hvor forskellige altan- udformninger giver facaderne et varieret spil.

Miljømæssig vurdering: Giver karakter i gadebilledet

Originalitet: Fremstår uden arkitektoniske forandringer selvom vinduer er udskiftet,

Tilstand: Fin vedligeholdelsestand

Dronning Olgas Vej 32
Foto: Ditte Thye

Kulturhistorisk vurdering: Første etageejen- dom opført på Frederiksberg efter cirkulæret om "utraditionelt byggeri" fra 1953.  Det "utraditionelle" består væsentligst i anvendel- sen af forstøbte altanpartier med brystninger i hvid cement. Dette gjaldt også brystningerne under vinduerne, mellem altanerne samt pillerne mellem altan og vinduer.

Elementerne blev fremstillet på "Betonvare- fabriken Sjælland". Interessen samlede sig især om stabiliteten ved de anvendte sam- linger, en detalje der var en væsentlig forud- sætning for videreudviklingen af betonele- mentbyggeriet. 

Etageboligbebyggelse med vestfacaden mod Kronprinsesse Sofies Vej og opgange fra gårdsiden med oprindelig 24 boliger. Bygningen er opkaldt efter Frederik den Sjettes kancellisekretær C.F. Rønne, der i 1820 købte landstedet "Mariendal" med marker i 1828 og som solgte det i 1845.

Dronningensvej 6

Dronningensvej 6
Foto: Lisbet Snoager Slot

Sygeplejeboligerne blev opført i 1972 og tegnet af arkitekt maa Jørgen Magleby.

Bevaringsværdi: 3

Arkitektonisk vurdering: Arkitekten har opført sygeplejeboligerne i en arkitektonsk helhed med institutionsbyggeriet på nabogrunden. De bombastiske lukkede teglpartier og smalle indeliggende viduesspalter giver en usæd- vanlig virkning.

Miljømæssig vurdering: Bygningen har sammen med nabobygning en harmonisk helhed i et sammensat kvarter.

Originalitet: Fremstår originalt selv om vinduerne er udskiftet

Tilstand: Meget fin vedligeholdelse.

 

Dronningensvej 6
Foto: Lisbet Snoager Slot

Kulturhistorisk vurdering; Bygningen udtrykker Diakonissestiftelsens visioner om et moderne fællesskab i kontakt med omverdenen. Brede, fremtrukne piller veksler med søjler af vinduer, der åbner opadtil uden et synligt tag.

Bygningen med 24 lejligheder er opført som funktionærboliger for ansatte ved Diakonisse- stiftelsens Hospital og indgår i et bygnings- kompleks, der også omfatter en sygepleje- skole med elevværelser.

Bygningen er i tre etager og består af to sammenbyggede længer, der er forskudt i forhold til hinanden i såvel det horisontale som det vertikale plan med den laveste længe mod vest, idet der ved opførelsen afstandsmæssigt skulle tages hensyn til en senere nedrevet villa. 

Dronningensvej 6
Foto: Lisbet Snoager Slot

Materialemæssigt er der tale om et tradi- tionelt murstensbyggeri. Trapperne til de forskudte etager er placeret centralt i bygningen, så der ikke går facademeter fra længernes ensidigt beliggende lejligheder. Vinduer og franske altaner er trukket tilbage fra facadelinjen.

Diakonissestiftelsen var på det tidspunkt stadigvæk et akut hospital med eget skade- stueområde, og de forbedrede diagnostiske og uddannelsesmæssige faciliteter skulle understøtte denne funktion.

Det samme var formålet med funktionærboligerne, hvor hovedparten af lejlighederne var med et værelse og soveværelse foruden køkken og badeværelse på omkring 59 kvm. Der signaleredes derved, at man godt kunne indgå ægteskab og have egen husholdning og samtidig være diakon eller diakonisse.

Dr. Priemes Vej 7

"Alleparken"
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Etagehusbebyggelsen blev opført i perioden fra 1950-1956 og tegnet af arkitekt maa  Ole Hagen.

Bevaringsværdi: 2

Arkitektonisk vurdering: Bebyggelsen er en samlet helhed i store propertioner med karateristiske lodrette bånd som skråtstillede karnapper og altaner. Både udformning materialer og udførelse er af høj kvalitet.

Miljømæssig vurdering: Bebyggelsen har stor betydning for miljøet på Fraderiksberg Alle

Originalitet: Bebyggelsen fremstår arkitektonisk oprindeligt

Tilstand: Fin vedligeholdelse.

"Alleparken"
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Kulturhistorisk vurdering: Bombningen af Den franske Skole og området ved Frederiksberg Allé i 1945 medførte ikke omfattende restau- reringer, men gav anledning til realiseringen af byplanmæssige visioner for det centrale byområde.

Byplanen fra 1943 fastlagde, at området på sigt skulle bebygges bymæssigt med fem- etages boligejendomme, men placeringen af høj etagehusbebyggelse over for kirkegården gav til trods for Frederiksberg Allés bredde anledning til protester og flere alternative forslag.

Kommunen havde tidligt været inde på, at der kunne opføres en solorienteret stokbebyggelse, hvor gavlene var vendt mod Frederiksberg Allé. Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse ønskede derimod en treetages længebebyggelse mod Frederiksberg Allé og først bagved denne længe en stokbebyggelse.

Alléparken indvarslede 1950'ernes store nyorientering af Frederiksberg i retning af en moderne storby samtidig med, at man på unik måde søgte at fastholde historiske træk og kvaliteter, herunder med en kombination af lejlighedstyper, som kunne understøtte interaktionen mellem forskellige typer husstande.

Bebyggelsen består syd for Maglekildevej af fire Z-formede blokke, hver især sammensat af to kortere stokke langs henholdsvis Maglekildevej og Frederiksberg Allé, der indbyrdes er for-bundet med en lang stok vinkelret herpå. Nord for Maglekildevej placeredes bag Frederiksberg Gymnasium mod øst en lang stok parallelt med vejen og mod vest en vinkelbygning, som kunne være starten på endnu en Z-formet blok i retning af Hollændervej.

"Alleparken"
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Ole Hagens forslag med god afstand mellem de Z-formede blokke blev alligevel det fore- trukne, efter at antallet af etager mod Frede- riksberg Allé på kommunens forslag var blevet reduceret fra seks til fem etager. Tabet af etagemeter blev kompenseret ved, at de bagvedliggende blokke blev opført i fulde syv etager.

Man indså tidligt, at alene grundprisen ville medføre en forholdsvis høj kvadratmeterleje. Debatten kom derfor også til at dreje sig dels om kommunens sociale ansvar i forhold til "de bomberamte", dels om kommunens generelle holdning til velhavere og mindrebemidlede. Der var dem, der mente, at der i kommu- nen skulle være visse kvarterer, hvor bebyggelsen skule være forbeholdt herskabsbebyggelse. Og der var andre, der mente, at også mindrebemidlede og børnerige familier kunne have krav på at bo godt.

For de bomberamte familier byggede kommunen erstatningsboliger ved Roskildevej langs med jernbanen til Vanløse, og der blev ud til Maglekildevej indrettet en opgang med i alt 28 lejlig- heder for knap så velstillede husstande. Med et gennemsnitligt kvadratmetertal på 90,6 kvm og husleje på det dobbelte af lejen i det støttede byggeri, henvendte byggeriet sig dog fortrinsvis til det bedrestillede mellemlag.

Duevej 4

Den samlede bebyggelse på såvel Duevej og Godthåbsvej
Foto: Lisbet Snoager Slot

Etagehusbebyggelsen blev opført i 1963 og tegnet af arkitekt maa Jørgen Maahr

Bevaringsværdi: 4

Arkitektonisk vurdering: Det er et sammen- hængende boligkompleks med butik i stue- etagen mod Godthåbsvej. Det arkitektoniske udtryk er med et enkelt materialevalg sammenhængende og harmonisk med lange vandrette vinduesbånd.

Miljømæssig vurdering: Bebyggelsen er i sig selv bemærkelsesværdig men uden sammenhæng med kvarteret.

Originalitet: Forekommer uden arkitektoniske ændringer men er nu under ombygning

Tilstand: God men med misfarvning af det øverste murværk (Ingen tagrende)

Bebyggelsen på Duevej
Foto: Lisbet Snoager Slot

Kulturhistorisk vurdering: Bebyggelsen, som er en kombination af et etagehus med op- gange og et etagehus med altangang indgår som et væsentligt element i kommunens målrettede byudviklingspolitik fra starten af 1960’erne med ny anvendelse af udtjente erhvervsarealer i landdistriktet for om muligt at vende den nedgang i indbyggertallet, der var startet i 1950.

Bebyggelsen består mod Duevej parallelt med rækkehusene af et separat langhus med 13 opgange, parterreetage plus seks etager. Bygningen, som er under ombygning, rummer udelukkende store lejligheder beregnet på solide skatteydere.

Mod Godthåbsvej over for det fredede Store Godthåb og Frederiksberg Hospital er der derimod opført et etagehus med altangange med ekstrasmå lejligheder beregnet for sygeplejersker. Der er supermarked i stueetagen og dertil fem etager mod Godthåbsvej samt 2 klinikker. 

Godthåbsvej 74
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Altangangshuset på Godthåbsvej var en af forudsætningerne for kommunens medvirken ved gennemførelsen af projektet til en ny bebyggelse på grunden med 188 lejligheder, hvor "Kjøbenhavns Pakkassefabrik" havde ligget.

Aftalen med bygherren var, at kommunen skulle råde over 36 lejligheder forbeholdt sygeplejersker. Kommunens interesse i flere sygeplejeboliger var forbundet med de store udbygningsplaner for Frederiksberg Hospital, der var blevet vedtaget i 1962. Beliggenheden var ideel i så henseende. En bolig i gangafstand i tilgift til et job kunne få betydning for rekrut- teringen af kvalificerede medarbejdere.

 Altangangshusets muligheder skulle på Frederiksberg gennem 1960’erne især blive udforsket af Ole Hagen og Thorvald Dreyer, mens Jørgen Maahr fortsatte med opgangsbyggeri.

Duevej 40

Duevej 40
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Etagehusbebyggelsen blev opført i 1957 og tegnet af arkitekt dal N. Sundsig-Hansen

Bevaringsværdi: 3

Arkitektonisk vurdering: Arkitekten har opført en klassisk bygning med skråt afskårne altan‐ fronter og en gennemarbejdet underfacade, hvor portramme og indgangspartiet er i samme dimension. Altanværn og lyse viduesbrøstninger giver lethed til facaden.

Miljømæssig vurdering: Facaden træder frem i gadebilledet.

Originalitet: Facaden har bevaret den originale arkitektur

Tilstand: Godt vedligeholdt

 

Duevej 40
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Kulturhistorisk vurdering: Bygningen står som et udtryk for samtidens accept af betonelementbyggeriet på Frederiksberg og af nye boligejerformer.

Bygherren, blikkenslagermester Børge Jensen, entrerede i juli 1955 med arkitekt Niels Sundsig-Hansen. Projektet gjorde brug af fabriksfremstillede, lette vindueselementer og havde skråtstillede altaner, hvad der øgede lysindfaldet til underliggende rum. Det var moderne og funktionelt.

I marts 1957 var der stiftet et ejendomsaktieselskab, og man var klar til udlejning til investeringslystne aktionærer. 

Det utraditionelle byggeri med brug af betonelementer slog igennem blandt bygherrer på Frederiksberg omkring 1956, og aktiviteten gav plads til en række nye arkitekter, der forsøgte at etablere sig inden for det private etageboligbyggeri.