Johan Ottesens Vej 3

Johan Ottesens Vej 3
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Villaen blev opført i 1944 og tegnet af arkitekt Anthon Bendix.

Bevaringsværdi: 4

Arkitektonisk vurdering: Arkitekten har opført en rummelig villa. Gadefacaden fremtæder med udhæng over hoveddøren.

Miljømæssig vurdering: Fint indpasset i villa- kvarteret.

Originalitet: Fremstår originalt.

Tilstand: Fin vedligeholdelse.

Kulturhistorisk vurdering: Traditionel herskabelig ejendom i det nye villakvarter.

Stor villa i stort set to etager. Den vestlige del i 1 med udnytteelig tagetage med indgang fra nord under udtrukket tagudhæng og taskekvist over trappe. Den østlige del er i  to etager  Murværk i røde sten. Det udvendige træværk skulle traditionelt holdes i mørke toner (nu i hvidt). Facadeudvalget fandt bygningen for høj i forhold til facadelængden, helt præcist 35 cm, og i stedet for større omprojekteringer blev dette optiske problem ganske fikst klaret ved en regulering af terrænhøjden.

Bygherren var direktør og grosserer Hans Maibøll, junior. Efter skødets bestemmelser og kommunens bebyggelsesplan skulle garagen placeres ud til Johan Ottosens Vej i det østlige skel. Arkitekten på Marielystvej 20 (naboejendom) fik lov til for begge bygherrer at opføre en dobbeltgarage over skel med brandmur mellem de ulige dele - og ganske efter forskrifterne, som sagde, at garagerne skulle opføres i samme materiale som hovedbygningen. Det blev med gule mursten mod øst og med røde mursten mod vest.

Johan Ottesens Vej 4

Villaen blev opført i 1952 og tenget af arkitekt maa Jørgen Selschau.

Bevaringsværdi: 4

Arkitektonisk vurdering: Stor velproportioneret villa i tidstypiske materialer, som trods en tilbygning bevaret mange oprindelige kvaliteter.

Miljømæssig vurdering: Velindpasset i kvarteret

Originalitet: Der er opført en tilbygning og der er sket enkelte ændringer i bygningsdele, som ikke er uoprettelige.

Tilstand: Villaen fremtræder slidt.

Kulturhistorisk vurdering: Med et grundkøb fulgte en pligt til inden for to år at opføre et enfamiliehus og til at indhegne grunden. Bestemmelsen skulle sikre mod spekulation i videresalg eller "midlertidig" anvendelse. Kun sådanne erhverv, der almindeligt er knyttet til beboelseslejligheder, var tilladt.

Villaen var tegnet til kunstmaler Thorkild Olsen og som ligger tilbagetrukket fra vejen. Den fremstår som en lukket bygning i 2 etager med en høj velbelyst kælder. Takket være en større terrænregulering er terrassen mod syd hævet 1,40 m, så facaden i gult murværk ses i to etager fra vejen. Efter en tilbygning af Jørgen Selschau i 1966 fik altandørene på 1. sal udgang til en fælles bred træterrasse ovenpå en glasveranda i hele facadens længde.

Beplantningen af grunden er fortrinsvis sket med store stedsegrønne træer, så huset går i ét med naturen. Også Thorkild Olsens garage, som han opførte i 1957, var integreret i landskabet. Den bestod i et jernskelet beklædt med eternitplader, hvorpå der var påskruet espalier af trælister. Den nuværende dobbeltgarage er helt forskriftsmæssigt opført af samme materialer som villaen.

Johan Ottesens Vej 7

Johan Ottesens Vej 7
Foto: Lisbet Snoager Slot

Villaen blev opført i perioden fra 1953-1955 og tegnet af arkitekt maa Alf Refer.

Bevaringsværdi: 4

Arkitektonisk vurdering: Det er en rummelig villa i en meget enkel form.

Miljømæssig vurdering: Villaen er iøjenfaldende og lidt afstikkende i kvarteret.

Originalitet: Gadefacaden er ikke ændret.

Tilstand: Rimelig vedligeholdt 

Kulturhistorisk vurdering: Villaen varsler en nyorientering i retning af den funktionelle tradition.

Fra den første grund blev solgt til den sidste bygningsattest blev udstedt kom der til at gå godt 15 år. Villaen er i to etager beskrevet som énetages enfamiliehus med atelier, økonomirum og garager i kælderen. Villaen blev opført af Alf Refer og Else Rosenstand som ejere.

Alf Refer var den tredje ejer af grunden, som var blevet solgt pr. 31. januar 1944, mens ud- stykningen endnu var frisk. Byggefristen på to år var forlænget med godt et år fem gange inden hans overtagelse, og han fik en kort ansøgningsfrist på tre måneder for et skitseprojekt.

Grundens værdi var siden 1944 tæt ved fordoblet, og kommunen varslede et tilbagekøb for den oprindelige købesum, hvis fristen ikke blev overholdt. Det blev i realiteten også en af de sidst opførte villaer i området.

Det blev til en vinkelbygning med integreret dobbeltgarage med baldakin og ensidigt tagfald mod nord og øst samt en stor vestvendt altan. Tilgangen var funktionel, men materialevalget endnu traditionelt med murværk i gule sten. Mod syd åbnede bygningen sig mod haven med store vinduespartier, mens den mod nord mod gaden vendte ryggen til.

Johannes V. Jensens Allé 42-54

"Domus Vista Park 1"
Foto: Ditte Thye

Etagebebyggelsen blev opført i 1971 og tegnet af arkitekt maa Ole Hagen

Bevaringsværdi: 2

Arkitektonisk vurdering: Bebyggelsen er har- monisk og rytmisk udformet med  store smukke altaner udformet som hængende haver i samspil med de grønne arealer mellem blokkene. Det er et eksempel på beton- elementbyggeri i god kvalitet.

Miljømæssig vurdering: De tre blokke danner en arkitektonisk helhed men uden samspil med de omgivende bebyggelser.

Originalitet: Der er tilsyneladende ikke ændret på den oprindelige arkitektur.

Tilstand: Meget fin vedligeholdelse

"Domus Vista Park 1"
Foto: Ditte Thye

Kulturhistorisk vurdering: Opførelsen af de luksuriøse terrassehuse ved Domus Vista førte til alvorlige overvejelser om en ny bolig- form med fuld ejendomsret til den enkelte lejlighed for at sikre byggeriets økonomi. Denne bebyggelse banede vejen for ejer- lejligheder i Danmark.

Som type var terrassehuset slået igennem i 1964 i forbindelse med den såkaldte PH-kon- kurrence udskrevet af lampefirmaet Louis Poulsen. Det blev set som afløseren for be- byggelser bestående af fritliggende stokke. Det var en byggeform, som søgte at kombi- nere tæthed med rækkehus- eller parcelhus- kvaliteter. 

Terrassehusbebyggelsen består af tre blokke som er vestvendt  i fire etager udover en parterre- etage til parkering. Der er adgang for gående fra øst. For hver af de fire etager sker der en til- bagerykning af vestfacaden med konsekvens for rummenes dybde, mens terrassernes størrelse fastholdes så vidt muligt, terrassen på 4. sal dog lidt mindre. Det var tanken, at Domus Vista Park skulle tiltrække gode skatteydere til kommunen. 

Terrasserne er etagemæssigt placeret forskudt, så de skygger mindst muligt for hinanden. Alle lejligheder er på fem værelser og et såkaldt opholdskøkken. De er udstyret med to badeværel- ser. Der er bar i opholdskøkkenet. Standarden lever således ganske op til den gamle villa- standard på Frederiksberg med minimum fire værelser og pigeværelse. Den mindste lejlighed på 4. sal er på 167 kvm og den største på 1.sal er på 200 kvm.

"Domus Vista Park 1"
Foto: Ditte Thye

Frederiksbergs borgmester Arne Stæhr Johansen vurderede, at det var af væsentlig betydning at få bygget lejligheder for de skatteydere, der kunne bære byrder udover gennemsnittet.

Borgmesteren overvejede, at nogle af disse etageejendomme kunne måske ejes af lejerne selv. For der var næppe tvivl om, at den tryg- hed og uafhængighed, der lå i at eje sin egen bolig - og dermed besidde et værdifast gode i inflationstider - ikke kunne overvurderes.

Helhedsplanen fra 1967 omfattede oprindeligt 11 terrassehuse, men blev af hensyn til byggeriets finansiering og den forventede efterspørgsel reduceret til i alt seks (de tre sidste - med mindre lejligheder - på Betty Nansens Allé), så tilskuddet af gode skatteydere blev mindre end håbet. – Projektet blev reddet økonomisk, da Jac. Hartmann den 28. august 1972 fik tilladelse til at vælge mellem opførelse af udlejningsbyggeri og ejerlejligheder.

Den 18. december 1972 blev vedtægterne for ejerforeningen Domus Vista Park 1. godkendt af Frederiksberg Kommune.

Jyllandsvej 50

Jyllandsvej 50
Foto: Ditte Thye

Villaen blev opført i 1940 og tegnet af arkitekt Eigil Daugaard-Jensen

Bevaringsværdi: 4

Arkitektonisk vurdering: Det er en fin lille villa med en harmonisk facade. Det røde murværk og det røde tegltag spiller godt sammen med de hvidmalede vinduer med intakte detaljer.

Miljømæssig vurdering: Villaen spiller fint sammen med de øvrige samtidige villaer i kvarteret.

Originalitet: Bygningen er arkitektionisk intakt.

Tilstand: Fin vedligeholdelse bortset fra en kvist, måske er sårbar ved forandring.

Jyllandsvej 50
Foto: Ditte Thye

Kulturhistorisk vurdering: Det er den ældste villa i udstykningen syd for Kronprinsensvej, hvor det "danske" hus blev normen frem for det mere internationale funkishus.

Ved Anden Verdenskrigs begyndelse var der ikke noget entydigt svar på, hvordan frem- tidens byggeri skule se ud.

Det er et enfamiliehus i en étage tegnet til overassistent B. H. Madsen. Taget har to mindre kviste, som er konstrueret med ekstra høj rejsning og tagudhæng. Der er fuld kælder og indretningen er traditionel med opholds- stue og spisestue en suite med udgang fra spisestuen til en terrasse. Opholdsstuen har stort hjørnevindue med en hjørnepille.

Jyllandsvej 60

Jyllandsvej 60
Foto: Ditte Thye

Villaen blev opført i 1953 og tegnet af arkitekt Knud Wolsgaard

Arkitektonisk vurdering: Villaen har en fin proportionering og gode bygningsdetaljer.

Miljømæssig vurdering: Passer fint ind i kvarteret.

Originalitet: Vinduerne er udskiftet men den orindelige arkitektur er intakt.

Tilstand: Fin vedligeholdelse.

Jyllandsvej 60
Foto: Ditte Thye

Kulturhistorisk vurdering: Et lille hus med meget tidlig anvendelse  af gasbetonblokke i facadekonstruktionen og et fremragende eksempel at facadecensuren skaber bedre huse.

Knud Wolsgaards første forslag med pudsede Leca-betonblokke som facademateriale er dateret september 1952, før cirkulæret om "det utraditionelle byggeri" fra sommeren 1953 og før den store gasbetonkonkurrence i 1955.

Enfamiliehuset på hjørnet af Jyllandsvej og General Bahnsons Vej er opført i "murlinjen" på Jyllandsvej tre meter fra vejens udstyk- ningslinje. Fremstår original med murede gavle i røde sten og facader i hvidpudsede Leca betonblokke. Gavlen mod Jyllandsvej blev på projektstadiet foreslået ændret, så der på 1. sal blev plads til et vindue svarende til stueetagens, og så vinduesåbningerne blev afbalanceret af skorstenen, der fik en asymmetrisk placering - og gjorde villaen fuldt ud moderne. Bygherren var bankfuldmægtig P. Dalberg-Petersen.

Kochsvej 5 B

Kochsvej 5 B
Foto: Lisbet Snoager Slot

Etagehusbebyggelsen blev opført i 1950 og tegnet af arkitekt maa Viggo Møller Jensen

Bevaringsværdi: 3

Arkitektonisk vurdering: Et tidligt eksempel på anvendelse af beton i boligbyggeriet. Frem- skudte altaner med helstøbt værn og tagter- rasse til penthouselejligheder bliver arkitekto- niske virkemider i en rolig men varieret facade.

Miljømæssig vurdering: Bygningen er be- mærkelsesværdig i gadebilledet uden arkitek- tonisk sammenhæng hertil.

Originalitet: Tilsyneladende uden arkitekto- niske ændringer

Tilstand: God vedligeholdelse

Kulturhistorisk vurdering: Huludfyldningen på Kochsvej er usædvanlig både med hensyn til samspillet mellem forskellige materialer og udtryksformer samt fleksibilitet i forhold til tekniske løsninger og til udvist social forstå- else og accept.

Viggo Møller-Jensens altankarnaphus i jern- beton fungerer i symbiose med den gamle villa Kochsvej 5A og lader sig vanskeligt sætte i bås som andet end et ekstraordinært øje- bliksbillede fra en tid med fokus på fortætning af ældre byområder og med en begejstring over igen at have adgang til det så savnede og meget anvendelige materiale: beton.

For at få plads til etageebebyggelsen blev der på villaen Kochsvej 5A fjernet en nyere terrasse og to tilbyggede karnapper, hvorefter etagehuset og villaen blev forbundet. En sammenbygning var nødvendig for at få plads til cykler og til vaske- og tørrerum. Efter planen skulle det være en midlertidig løsning.

Altankarnaphuset skulle ti år efter den første byggeperiode fortsætte mod nord. Udsættelsen af en nedrivning skyldtes det hensyn, som arvingerne efter direktør Friis udviste i forhold til fru Bøe og hendes pensionærer. Også sammenbygningen skulle foregå til mindst mulig gene. Da de ti år var gået, var der stadig boligmangel, og nedrivningsspørgsmålet blev udskudt til 1972. I mellem- tiden blev Kochsvej 5A udskilt som en særlig matrikel, overgik til klublejligheder og endte som døgninstitution.

Kong Georgs Vej 52

Kong Georgs Vej 52
Foto: Lisbet Snoager Slot

Etagehusbebyggelsen blev opført i 1956 og tegnet af arkitekt maa Jørgen Maahr

Bevaringsværdi: 3

Arkitektonisk vurdering: Arkitekten har opført et fritliggende etagehusbebyggelse i 6 etager, Selvom ejendommen er bygget i tunge mate- rialer har den et let udtryk. Facaden har en harmonisk rytme og lethed med åbne altane ved gavle.

Miljømæssig vurdering: Falder fint ind i et kvarter med en lidt blandet byggeri.

Originalitet: Forekommer originalt i sin arkitektur.

Tilstand: God vedligeholdelse.

Kong Georgs Vej 52
Foto: Lisbet Snoager Slot

Kulturhistorisk vurdering: Bygningen er den først altangangsbygning på Frederiks-berg. Altangangsløsningen indebar, at der fra en enkelt trappe i en større ejendom var adgang til mere end tre til fire lejligheder pr. etage.

Dette gav en besparelse i forhold til et op- gangshus af samme størrelse, da de anvendte elementer kunne fremstilles af ufaglært arbejdskraft på fabrik.

Etageejendommen blev opført i seks etager med 48 boliger, heraf 6 lejligheder på 3 værelser  og 42 lejligheder på 2 værelser. 

Fra boligministeriets side blev det krævet, at hver lejlighed blev udstyret med et sidehængt vindue som redningsåbning. Denne foranstaltning indgår som dekorativt element i facaden mod Kronprinsesse Sofies Vej, hvor placering af vinduet skifter fra etage til etage. 

Kong Georgs Vej 52
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Det var, hvad der blev kaldt ”utraditionelt byggeri”, og cirkulæret kom i sommeren 1953 - mens Frederiksbergs borgmester Aksel Møller var indenrigs- og boligminister i regeringen Erik Eriksen. Det gav Frederiksberg Kommune en særlig fortrinsstilling, når der skulle uddeles statslån.

Antallet af boligsøgende til små og store boliger på Frederiksberg var i 1950'erne ganske betydeligt. Pr. 30/9 1954 havde kommunens Boliganvisningsudvalg 1.919 husstande på venteliste til en bolig, der var bla. 465 enlige boligsøgende.

Der var i starten af 1960'erne stadig stor efterspørgsel på boliger for dem, der stod bagest i boligkøen til trods for fortsat tilbagegang i indbyggertallet på Frederiksberg.

 

Kronprinsensvej 4 A

Kronprinsensvej 4a
Foto: Ditte Thye

Etagehusbebyggelsen blev opført i 1940 og tegnet af arkitekterne M. Brandt og Erik Jensen

Bevaringsværdi: 3

Arkitektonisk vurdering: Arkitekterne har opført en fin etagebygning i kanten af et villakvarter. Bygningen har røde teglfacader som er ganske fint varierede. Der er fine detaljer i altanernes udformning. 

Miljømæssig vurdering: Bygningen ligger i kanten af villakvarteret.  

Originalitet: Eventuelle udskiftninger af bygningsdele virker originale.

Tilstand: Fin vedligeholdelse.

Kronprinsensvej 4a
Foto: Ditte Thye

Kulturhistorisk vurdering: Byplanloven af 1938 lagde op til en højere udnyttelse af ældre byområder. Fortætning var ønskværdig, det udløste konflikter. Villakvarterne skulle for- trinsvis sikres som sådanne for eftertiden.

Skuffelsen og forargelsen var stor, da grunden på Kronprinsensvej 4 ikke blev bebygget med en stor, ny herskabsvilla, men med etage- boliger.

Kronprinsensvej 4A er en enkelt boligblok med to opgange i fire etager og oprindeligt med 20 lejligheder. På gavlen mod Kron- prinsensvej ses både de større altaner beregnet til ophold og de mindre, som er anbragt hensigtsmæssigt som en ekstra flugtvej i tilfælde af brand.

Gavlen er asymmetrisk opbygget, men i god balance. Hjørnealtanen er som resten af de vestvendte altaner trukket halvt indenfor bygningens facadelinje, og indhakket er ført helt til tops, hvor det også skærer sig igennem det flade tag. Mod nord står den lidt smallere gavl mod villaerne på Kongensvej som en ubrudt flade i rød mur.

Byggeriet var imidlertid i strid modvind, allerede inden det blev opført. Villaservitutten på grunden var tidligere bragt til ophør, så høj bebyggelse var en reel mulighed. Kommunen havde købt nabovillaen ud til Søndre Fasanvej af samme årsag og havde håbet på, at det skulle være nok til at sikre de "royale" veje en fremtid som villaveje.

Kronprinsensvej 4a
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Bygherren, murermester N. Brandt havde ikke brug for en herskabsvilla. Han ville ganske enkelt bygge i fire etager som tilladt. Det ville være generende for villakvarteret, mente man, og kommunen ønskede at nedlægge forbud mod opførelsen efter Byplanlovens § 9.  Kommunen ville sikre bebyggelsens karakter af villaområde, men det var for sent, dertil var projektet for langt fremme efter ministeriets vurdering.

Kommunen argumenterede med, at bygning- en ville virke langt tungere ved sin kubiske masse end villaerne, idet kommunen vurderede, at selv om villaernes frontespicer når op til samme højde, er villaerne så varierede i deres opbygning og tagformer, at de absolut ikke kan sammenlignes med den projekterede bygning.

Arkitekterne fremsendte en stregtegning af gadebilledet. Den viste konturerne af de gamle tunge villaer med nybyggeriets detaljerede sydvendte gavl omgivet af træer og buskads i midten. Villaerne var selvfølgelig de højeste bygninger.