Amicisvej 10

Amicisvej 10
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Villaen er opført i 1951 og tegnet af arkitekt maa Søren Risum.

Bevaringsværdi: 4 

Arkitektonisk vurdering: Det er en markant villa i gedigne materialer.

Miljømæssig vurdering: Markant i gadebilledet

Originalitet: Fremstår i sin oprindelige arkitektur

Tilstand: God vedligeholdelse

Amicisvej 10
Foto: Lisbet Snogager Slot

Kulturhistorisk vurdering: Materialemangel og boligmangel gjorde det i de første år efter krigen umuligt at tænke på genopførelse af den tidligere herskabelige villa. Det eneste særlige bygningstræk fra den oprindelige villa er den store trefløjede karnap mod Amicisvej, som i øvrigt blev suppleret med karnapper mod øst og syd. 

Under det engelske luftbombardement af Gestapos hovedkvarter i Shellhuset den 21. marts 1945 styrtede et af flyene ned i garagerne på Alleenberg og gav anledning til fejlbombningen af blandt andet Den franske Skole ved Frederiksberg Allé. Herunder blev også Amicisvej 10 ramt og brød i brand. Det meste af den store villaejendom blev jævnet med jorden.

Aurikelvej 16

Aurikelvej 16
Foto: Lisbet Snoager Slot

Villaen er opført i 1956 og tegnet af arkitekt Herman Madsen

Bevaringsværdi: 4

Arkitektonisk vurdering: En enkel bygningskrop har fået en bemærkelsesværdig facade,

Miljømæssig vurdering: Bygningen danner overgang mellem etagehusbebyggelsen og villakvarteret

Originalitet: Tilsyneladende uden arkitekto- niske forandringer

Tilstand: Fin vedligeholdelse

Aurikelvej 16
Foto: Lisbet Snoager Slot

Kulturhistorisk vurdering: På grundene i villa- kvarteret var der tinglyst en villaservitut. De kommende villaer var underkastet et facade- udvalg, som bestod af tre medlemmer af Akademisk Arkitektforening.

Facadeudvalget lagde vægt på en rolig form eller en konstruktiv opbygning, proportioner skulle være i balance, og der skulle ikke anvendes for mange forskellige bygnings- elementer. 

Et godt samspil med arkitekt og facade- censuren bidrog til et mere harmonisk udtryk. Akademisk Arkitektforening var i mange tilfælde med til at sætte den arkitektoniske standard. 

Bendtzvej 11

Bendtzvej 11
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Villaen er opført i 1960 og tegnet af Asmus- sen & Weber København A/S

Bevaringsværdi: 4

Arkitektonisk vurdering: Villaen har med brug af skifer og træbeklædninger skabt en variation i flader og proportioner, som er i en fin hamoni med tidens håndværksmæssige formåen.

Miljømæssig vurdering: Villaen er i sig selv fin, men omgivet af hække har villaen begrænset betydning i gadebilledet

Originalitet: Huset står i originale materialer, men der er tilføjet ovenlysviduer uden at de skæmmer.

Tilstand: God, men lettere slidt.

Bendtzvej 11
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Kulturhistorisk vurdering: Villaen er et meget tidligt eksempel på et "industrialiseret" elementbyggeri, som følger de normer for modulprojektering, som Boligministeriet i 1958 havde opstillet for det støttede byggeri. Enfamiliehuset er et modulbyggeri med en fabriksfremstillet installationskærne.

Enfamiliehuset er sammensat af fire dele bestående af en færdig installationskerne fremstillet på fabrik med køkken, vindfang, gang samt bad og toilet sammenbygget med en sovesektion og et kontor. Herudover en sektion med havestue og to kamre sammenbygget med en opholdsstue.

 

Bianco Lunos Allé 2-10

Bianco Lunos Allé 2-10
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Etagehusbebyggelsen er opført i 1962-1969 og tegnet af Viggo Haagen Bay mda og H. Manscher maa

Bevaringsværdi: 3

Arkitektonisk vurdering:  Bebyggelsen er op- ført over en årrække som en arkitektonisk helhed på flere matrikler. Facaden med inde- liggende altaner og kakkelbeklædte brøst- ninger giver et markant udtryk og et heheds- præg.

Miljømæssig vurdering: Bebyggelsen er et markant moderne byggeri med penthouselejligheder som en nyskabelse i kvarteret

Originalitet: Der er så vidt det kan ses ikke foretaget ændringer på bebyggelsen.

Tilstand: Meget fin vedligeholdelsestilsand

Bianco Lunos Allé 2-10
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Kulturhistorisk vurdering: Den eneste langhusbebyggelse realiseret i bydistriktet, opført etapevis som gavltæt randbebyggelse til erstatning for villaer.

Dette byggeri på østsiden af Bianco Lunos Allé blev en unik bebyggelse, der både ved sin størrelse og materialevalg gav perspektiv til den videre sanering og byomdannelse. Det blev hermed demonstreret, at selv lange tidssvarende etageejendomme godt kunne indpasses i et ældre bymiljø - og ikke altid nødvendigvis skulle henvises til kommunens mindre fine yderområder.

Bebyggelsen består af tre bygninger, som ligger i forlængelse af hinanden fra hjørnebygningen i nord ved rundkørslen på Grundtvigsvej i retning af Gammel Kongevej med omkring 100 m. Den er opført i to etaper som følge af langtrukne forhandlinger om køb af den midterste grund, men tegnet som en afsluttet helhed og opført på samme måde og af ens materialer.

 

Bianco Lunos Allé 2-10, set fra gårdsiden
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Facaderne mod Bianco Lunos Allé bindes sammen af den regelmæssige vekslen mel- lem vinduespartier med brystninger beklædt med blå fliser og altanpartier med støbte brystninger og rødt murværk. Den traditionelle Frederiksberginddeling af vinduerne i tre fag afløses i hjørnebygningen mod Bianco Lunos Allé med firefags vinduer. 

Facaden mod Grundtvigsvej og rundkørslen er holdt i en nøgtern funktionel stil og i rødt murværk. Dette har ikke forhindret Bay og Manscher i også at respektere vejføringen omkring rundkørslen med en konkav hjørneafskæring. Fra kommunens side var det i 1959 tanken, at hele karréen på sigt skulle omdannes til høj bebyggelse, og at de eksisterende baghuse skulle vige for en åben plads i midten af denne randbebyggelse. Dette kom dog ikke til at ske. 

Bomhoffs Have 6-14

Bomhoffs Have 6-14
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Etagehusbebyggelsen er opført i 1948 og tegnet af arkitekt maa Sigurd Tanggaard

Bevaringsværdi: 4

Arkitektonisk vurdering: Bebyggelsen er med de store vinduespartier og indeliggende altaner med buet brøstning markant i forhold til sin tid.

Miljømæssig vurdering: Bebyggelsen adskiller sig fra kvarterets øvrige bebyggelse.

Originalitet:  Original, vinduernes farve er muligvis ændret.

Tilstand: Fin vedligeholdelsesstand

Bomhoffs Have 6-14
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Kulturhistorisk vurdering: Bebyggelsen er det første projekt, hvor villagrunde konverteres til ny randbebyggelse efter byplanlovgivningen.

Bomhoffs Have skærmer med sine to byg- ninger mod indblik til bagsiden af Thorvald- sensvejs etagehuse.  

Bebyggelsen er opkaldt efter grosserer Gunnar Johan Rudolf Bomhoff, der i maj 1944 fik udarbejdet en bebyggelsesplan. Bomhoff døde i 1945. Byggeriet blev gennemført af Gunnar Bomhoffs arvinger i EA/S Bomhoffs Have. 

Gunnar Bomhoffs projekt var en direkte følge af den deklaration, som var blevet tinglyst den 23. august 1941. Formålet var at sikre kommunens villakvarterer og at fastlægge, hvilke arealer der kunne gøres til genstand for høj bebyggelse.

Bomhoffs Have 6-14
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Ældre randbebyggelser med synlige gård- facader mod et villakvarter skulle herefter kunne lukkes med nybyggeri, så triste side- huse og gårdfacader blev skjult.

Projektet med de to femetages blokke med henholdsvis 40 og 10 lejligheder var oprinde- ligt tænkt som en første etape. Gunnar Bomhoff og Sigurd Tanggaard havde på sigt forestillet sig en fortsættelse mod vest med endnu godt 30 lejligheder og et gadegennem- brud til Bülowsvej, hvor bebyggelsen via en mellembygning skulle forbindes med hjørne- ejendommen Bülowsvej-Thorvaldsensvej.

Det var meningen at udnytte denne attraktive beliggenhed med store lejligheder og eksklusive garager. Tagetagen med helvalmet sadeltag blev indrettet med adskilte indeliggende tagter- rasser og ekstraordinært store lejligheder.

Borgmester Fischers Vej 1 m.fl.

Højhusbebyggelsen "Søndermarken"
Foto: Lisbet Snoager Slot

Etagehusbebyggelsen er opført i prioden fra 1951- 1957 og tegnet af arkitektfirmaet A/S Dominia

Bevaringsværdi: 4

Arkitektonisk vurdering: Borgmester Fischers Vej 1 består af fem højhuse i 15 etager. Facadernes udformning giver bygningen et både varieret og harmonisk præg. De byg- ninger, som er under ombygning kan ikke vurderes.

Miljømæssig vurdering: Markant bebyggelse i kvarteret

Originalitet: Borgmester Fischers Vej 1 har indtil nu bevaret sin originale arkitektur.

Tilstand: Byggelsen er under ombygning

Højhusbebyggelsen "Søndermarken"
Foto: Lisbet Snoager Slot

Kulturhistorisk vurdering: Punkthusene ved Søndermarken havde i starten af 1950'erne stor symbolværdi for kommunen som en "fremskridtskommune" .Konkurrencen med København om et arkitektonisk førerskab i regionen fortsatte i mange år endnu.

Den principielle beslutning om opførelse af punkthuse på området syd for Roskildevej mellem Frederikssundsbanen og Søndermark Kirkegård blev truffet af kommunalbestyrel- sen den 10. marts 1947. Det var da planen på kommunens og statsbanernes arealer at opføre otte punkthuse hver på 10 etager. Københavns Kommune havde allerede i 1944 udskrevet en konkurrence om en højhus- bebyggelse på Bellahøj. Men Frederiksberg var lige ved at komme København i forkøbet med højhusbyggeri. Kommunen nåede i hvert fald at søge om statslån i det nyoprettede boligministerium, inden punkthusene på Bellahøj i 10 og 11 etager fik deres sag behandlet.

 

Højhusbebyggelsen "Søndermarken"
Foto: Lisbet Snoager Slot

Det var først den 7. januar 1949, at den ende- lige plan for de fem punkthuse på "Sønder- marken" blev klar, selv om den tekniske direktør (Poul Møller) havde gjort alt for at fremskynde processen. 

Boligministeriet havde som udgangspunkt ment, at højhuse først og fremmest egnede sig for hoteller, kontorer og ungkarleboliger - og slet ikke for familier med børn. Men på Frederiksberg var der mange, der var blevet overbevist. 

Antallet af punkthuse blev nedskrevet fra otte til fem efter tilpasning til den grund, som kommunen nu og her kunne råde over. Antallet af etager steg fra 10 til 15,hvoraf den øverste etage udgøres af "tagvillaer" / "taghavelejligheder". Byggeretten blev udnyttet optimalt. - Og husene blev højere end dem på Bellahøj.

Brødrene Reebergsvej 4

Brødrene Reebergsvej 4
Foto: Ditte Thye

Villaen er opført i 1954 og tegnet af arkitekt Jens Busk.

Bevaringsværdi: 4

Arkitektonisk vurdering; Villaen har oprindeligt været et tidstypisk eksempel på områdets villabebyggelse.  

Miljømæssig vurdering: Villaen falder fint ind i kvarteret, som er opført i 1950'erne.

Originalitet: Bygningskroppen er original, men taget er formodentlig udskitet fra røde til sorte tegl. Skodder omkring vinduer og skorsten er fjernet.

Tilstand: Fin

Kulturhistorisk vurdering: Tidstypisk arkitekttegnet etplanshus fra 1950'erne med pejs.

Kommunens sidste større grundsalg fandt sted i begyndelsen af 1950'erne, hvor der i kvarteret blev opført otte enfamiliehuse. Villabyggeriet skete i denne periode primært perifert som infill og i form af en husrække på General Bahnsons Vej. Det var fortsat den lille kærnefamilie, der blev satset på for at sikre sig solide skatteborgere og karakteren af villakvarter fremover.

Den mest markante forskel på nyt og gammelt i kvarteret er fraværet eller tilstedeværelsen af en udnyttet tagetage og størrelsen på det bebyggede areal. Haverne og den sociale snak over hækken synes at aftage, selv om man klumper sig lidt mere.

 

Brødrene Reebergsvej 8

Brødrene Reebergsvej 8
Foto: Lisbet Snoager Slot

Villaen er opført i 1943 og tegnet af arkitekt Eske Kristensen

Bevaringsværdi: 3

Arkitektonisk vurdering: Arkitekten har med brug af forskellige kendte arkitektoniske de- taljer skabt en både virkningsfuld og harmo- nisk helhed, som er meget synlig i kvarteret.

Miljømæssig værdi: Villaen er et godt eksem- pel på tidens bedste arkitektur i kvarteret-

Originalitet:  Villaen er meget velbevaret  i sit arkitektoniske uddtryk.

Tilstand: Ejendommen fremstår nyistandsat.

Brødrene Reebergsvej 8
Foto: Lisbet Snoager Slot

Kulturhistorisk værdi: Det er et typisk krigs- tidsbyggeri, som er afhængig af adgangen til materialer og det er et eksempel på en til- bagevenden til ældre håndværksmæssige teknikker.

Villaen var underlagt rationering af Bygge- nævnet med hensyn til garage, men tildelt bevilling til rækværk i forbindelse med franske altaner.