Falkonér Allé 12 A

Falkonér Allé 12 A
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Etagehusbebyggelsen blev opført i 1953 og tegnet af arkitekt maa Viggo Møller Jensen

Bevaringsværdi: 3

Arkitektonisk vurdering: Bygningen er i nye matrealer i forhold til tiden. De vandrette vidues‐ og brøstningsbånd opdelt af lodrette lejlighedsskel som giver søjle virkning i facaden og en balance i bygningen.

Miljømæssig vurdering: Bygningen er ikke i sammenhæng med den omkringiggende bebyggelse. 

Originalitet: Tilsyneladende uden ændring af arkitektonisk karakter.

Tilstand: Fin vedligeholsdelse

 

Kulturhistorisk vurdering: Bebyggelsen er en vellykket huludfyldning på et travlt forretningsstrøg og lægger op til tanker om etapevis byomdannelse og fleksible etageplaner beregnet på fremtiden.

Bygningen er mod gaden opført som en beboelsesbygning med fem beboelseslag og solarium i stuen, mens den mod gården er indrettet med otte forskudte etager. Ejendommen er mod gaden afpasset efter de to ældre naboejendomme, blandt andet ved valg af nøjagtig samme etagehøjde på 5 alen og 6 tommer = 3,30 meter. Etagemeterne er mod gården optimeret ved indskud af etager, så bygningen set herfra fremstår som en bygning i syv etager med udnyttet tagetage. Der er på loftet indrettet værelser, der står i forbindelse med den underliggende etage.

Bygningen er indrettet med butikker i stueetagen og herudover med lejligheder til beboelse, som også egner sig til anvendelse af liberale erhverv. Viggo Møller-Jensen havde allerede i 1950 gjort sig til talsmand for en robust planlægning med etageplaner, der gjorde det muligt at ændre en bygnings indretning efter tidens behov. Han forudså blandt andet, at ”såvel kommunens som ejers interesser om 25-30 år vil gå i retning af mindre beboelse og større forretningsmæssig anvendelse”. Arkitekten talte om den værdi, der lå i ”en elastisk plan”, som burde afprøves forsøgsmæssigt.

Placeringen af bebyggelsen over for den gamle rådhusgrund, hvor Falkoner Centret stod foran at skulle opføres, gjorde nabogrundene til attraktive investeringsobjekter, og det ville i sig selv kunne medføre meget store ændringer. Viggo Møller Jensens tanker om en etapevis byomdannelse blev siden realiseret på Rolighedsvej.

Finsensvej 58

Finsensvej 58
Foto: Ditte Thye

Etagehusbebyggelsen blev opført i 1952 og tegnet af Arkitektafdelingen, Frederiksberg Kommune

Bevaringsværdi: 3

Arkitektonisk vurdering: Bygningen er en harmonisk nøgtern enhed med gode propor- tioner. Dørpartiernes udsmykning er ene- stående.

Miljømæssig vurdering: Bygningen indgår fint i kvarteret. 

Originalitet: Enkelte bygningsdele synes udskiftet.

Tilstand: Vedligeholdelsen er rimelig

Finsensvej 58
Foto: Ditte Thye

Kulturhistorisk vurdering: De overvejende store boliger til børnerige familier blev projek- teret af kommunen med kommunen som bygherre. På grund af en opstramning af statslånsordningen blev ejendommen solgt til et et datterselskab "Frederiksberg Forenede Boligseslskaber" (FFB) og opført af samme.

Husvildeboligerne blev afhændet til FFB på projektstadiet med henblik på at opnå størst muligt statstilskud til byggeriet, og bebyg- gelsen er et eksempel på kreativ økonomisk og konsekvent tænkning og fleksibilitet, når det gjaldt om at holde udgifterne så lave som muligt af hensyn til skatteyderne og til de dårligst stillede lejere.

 

Finsensvej 58
Foto: Lisbet Snoager Slot

Finsensgården er opført som en længebyg- ning i seks etager beregnet på husvilde familier med børn. De mindste af lejlighederne har stue til Finsensvej og påhængt altan, mens de øvrige altaner til de større lejligheder har kunnet anbringes, så de ikke tager lys fra det primære opholdsrum.

Anvendelsen af ejendommen til børnefamilier afspejler sig i udsmykningen i felterne over de brede indgangsdøre, hvor det gennemgående motiv er voksne med børn, der ses i trygge, dagligdags situationer grænsende til ren idyl - en far med to børn på cyklen, en mor, der tager dem i bad, en ældre og en yngre kvinde med et spædbarn i barnevogn, en hjemme- gående husmor, der leger med tre større børn.

Finsensvej 127 og 143

"Finsenshave"
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Etagehusbebyggelsen blev opført i 1959, udvidet i 1963 og tegnet af Dominia A/S

Bevaringsværdi: 4

Arkitektonisk vurdering: Det er en almennyttig bebyggelse med fladt tag og dimensioner som tilpasset kvarteret.

Miljømæssig vurdering: Kvarteret består af bebyggelser i samme stil.

Originalitet: Der er tilsyneladende ikke foretaget arkitektoniske ændringer af betydning

Tilstand: Fin vedligeholdelse

"Finsenshave"
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Kulturhistorisk vurdering: Bygningerne er en del af bebyggelsen ”Finsenshave” i kvarteret ved Sønderjyllands Allé, hvor de bidrager til oplevelsen af en selvstændig og kompleks bydel, hvor en familie gennem et helt liv kan få opfyldt alle sine behov.

Den almennyttige bebyggelse blev planlagt på baggrund af en vision om at bygge sig til en slags moderne fællesskab, undgå præg af for- stad og opnå bymæssige kvaliteter. På forsøgsbasis integreres såvel aldersrente- boliger som handicapboliger i etageboligbyggeriet.

De tre blokke (1, 6 og 5) med langsiderne mod Finsensvej og Nis Lorenzens Vej er de sidst opførte i bebyggelsen "Finsenshave", hvor de erstattede de sidste af de syv stokke husvilde- barakker, der i 1917 var opført på grunden.

"Finsenshave" var først tænkt som en fortsættelse af bebyggelsen mod øst med forstadsagtige stokke anlagt svarende til placeringen af de nedrevne husvildebarakker. 

"Finsenshave"
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Bebyggelsen fik sine gadefacader og sit by- mæssige præg mod Finsensvej efter en livlig debat i 1945/46, hvor De samvirkende Lejerforeninger mødte op med et alternativt bebyggelsesforslag, som var udarbejdet af Kooperative Arkitekter ved arkitelt Ole Buhl.

Projektet levede i øvrigt ganske op til reglerne for bebyggelsen af Søndre Landdistrikt fra 1919, hvorefter bebyggelsen maksimalt måtte have fire etager, og lejlighederne skulle være på minimum tre værelser. Slutresultatet blev længer i fem etager med butikker i stueetagen i den vestlige del. Bymæssigheden blev understøttet af en toetages mellembygning indrettet med bibliotek.

Byggeriet blev gennemført i flere etaper, da udflytningen fra husvildebarakkerne var afhængig af, at der blev opført erstatningsboliger på andre arealer. Bortset fra en enkelt opgang med elevator, som var forbeholdt boliger for pensionister og  handicappede, var lejlighederne beregnet for børnefamilier.

Frederiksberg Allé 74 - 96 m. fl.

"Alléparken"
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Etagehusbebyggelsen blev opført i perioden fra 1950-1956 og tegnet af arkitekt maa  Ole Hagen.

Bevaringsværdi: 2

Arkitektonisk vurdering: Bebyggelsen er en samlet helhed i store propertioner med karateristiske lodrette bånd som skråtstillede karnapper og altaner. Både udformning materialer og udførelse er af høj kvalitet.

Miljømæssig vurdering: Bebyggelsen har stor betydning for miljøet på Fraderiksberg Alle

Originalitet: Bebyggelsen fremstår arkitektonisk oprindeligt

Tilstand: Fin vedligeholdelse.

"Alléparken"
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Kulturhistorisk vurdering: Bombningen af Den franske Skole og området ved Frederiksberg Allé i 1945 medførte ikke omfattende restau- reringer, men gav anledning til realiseringen af byplanmæssige visioner for det centrale byområde.

Byplanen fra 1943 fastlagde, at området på sigt skulle bebygges bymæssigt med fem- etages boligejendomme, men placeringen af høj etagehusbebyggelse over for kirkegården gav til trods for Frederiksberg Allés bredde anledning til protester og flere alternative forslag.

Kommunen havde tidligt været inde på, at der kunne opføres en solorienteret stokbebyggelse, hvor gavlene var vendt mod Frederiksberg Allé. Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse ønskede derimod en treetages længebebyggelse mod Frederiksberg Allé og først bagved denne længe en stokbebyggelse.

Alléparken indvarslede 1950'ernes store nyorientering af Frederiksberg i retning af en moderne storby samtidig med, at man på unik måde søgte at fastholde historiske træk og kvaliteter, herunder med en kombination af lejlighedstyper, som kunne understøtte interaktionen mellem forskellige typer husstande.

Bebyggelsen består syd for Maglekildevej af fire Z-formede blokke, hver især sammensat af to kortere stokke langs henholdsvis Maglekildevej og Frederiksberg Allé, der indbyrdes er for-bundet med en lang stok vinkelret herpå. Nord for Maglekildevej placeredes bag Frederiksberg Gymnasium mod øst en lang stok parallelt med vejen og mod vest en vinkelbygning, som kunne være starten på endnu en Z-formet blok i retning af Hollændervej.

"Alléparken"
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Ole Hagens forslag med god afstand mellem de Z-formede blokke blev alligevel det fore- trukne, efter at antallet af etager mod Frede- riksberg Allé på kommunens forslag var blevet reduceret fra seks til fem etager. Tabet af etagemeter blev kompenseret ved, at de bagvedliggende blokke blev opført i fulde syv etager.

Man indså tidligt, at alene grundprisen ville medføre en forholdsvis høj kvadratmeterleje. Debatten kom derfor også til at dreje sig dels om kommunens sociale ansvar i forhold til "de bomberamte", dels om kommunens generelle holdning til velhavere og mindrebemidlede. Der var dem, der mente, at der i kommu- nen skulle være visse kvarterer, hvor bebyggelsen skule være forbeholdt herskabsbebyggelse. Og der var andre, der mente, at også mindrebemidlede og børnerige familier kunne have krav på at bo godt.

For de bomberamte familier byggede kommunen erstatningsboliger ved Roskildevej langs med jernbanen til Vanløse, og der blev ud til Maglekildevej indrettet en opgang med i alt 28 lejlig- heder for knap så velstillede husstande. Med et gennemsnitligt kvadratmetertal på 90,6 kvm og husleje på det dobbelte af lejen i det støttede byggeri, henvendte byggeriet sig dog fortrinsvis til det bedrestillede mellemlag.

Fuglebakkevej 73

Fuglebakkevej 73
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Villaen blev opført i 1952 og tegnet af arkitekt maa Karl Weidermann Petersen

Bevaringsværdi: 4

Arkitektonisk vurdering: Arkitekten har opført en karakteristisk villa som slår de første toner an til tressernes enetages parcelhuse. Byg- ningen er opført i traditionelle materialer i en harmonisk helhed.

Miljømæssig vurdering: Har en synlig gavl mod gaden.

Originalitet: Er tilsyneladende ikke ændret.

Tilstand: Fint vedligeholdt. 

Kulturhistorisk vurdering: Da man planlagde bebyggelsen af Frederiksbergs nordlige landdistrikt i 1902, forestillede kommunen sig, at de finere villaer nord for Godthåbsvej skulle ligge omkring Fuglebakkevej op til Borups Allé. Grundene blev her gjort større og gav mulighed for flere typer bebyggelse. 

Efter 2. Verdenskrig besluttede kommunen at bevare kvarteret som et villakvarter med fritliggende huse. 

Et gavlhus med konsultation og soveværelse mod vejen tegnet til dr. M.M. Holme.

Fuglebakkevej 75

Fuglebakkevej 75
Foto: Ditte Thye

Villaen blev opført i 1972 og tegnet af arkitekterne maa Torben Krog og mda Povl Pedersen

Bevaringsværdi: 4

Arkitektonisk vurdering: Villaen er et tidligt typehus med muret brøstning og lange vin- duesbånd med træindfatning. Proportioner og vinduesrytme er harmonisk.

Miljømæssig vurdering: Kvarteret er noget ældre end denne villa.

Originalitet: Tilsyneladende er der ikke ændret på villaen. Garagen er muligvis tilføjet senere.

Tilstand: Meget fint vedligeholdt 

Kulturhistorisk vurdering: Villaen tegnet til direktør Preben Hwiid Nielsen er et eksempel på et eksklusivt typehusbyggeri, der med murede gavle samt opmuret garage og hegnsmure er søgt tilpasset et ældre villaområde.

Godthåbsvej 74

Duevej 4 og Godthåbsvej 74
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Etagehusbebyggelsen blev opført i 1963 og tegnet af arkitekt maa Jørgen Maahr

Bevaringsværdi: 4

Arkitektonisk vurdering: Det er et sammen- hængende boligkompleks med butik i stue- etagen mod Godthåbsvej. Det arkitektoniske udtryk er med et enkelt materialevalg sammenhængende og harmonisk med lange vandrette vinduesbånd.

Miljømæssig vurdering: Bebyggelsen er i sig selv bemærkelsesværdig men uden sammenhæng med kvarteret.

Originalitet: Forekommer uden arkitektoniske ændringer men er nu under ombygning

Tilstand: God, men med misfarvning af det øverste murværk pga manglende tagrende.

Godthåbsvej 74
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Kulturhistorisk vurdering: Bebyggelsen, som er en kombination af et etagehus med op- gange og et etagehus med altangang indgår som et væsentligt element i kommunens målrettede byudviklingspolitik fra starten af 1960’erne med ny anvendelse af udtjente erhvervsarealer i landdistriktet for om muligt at vende den nedgang i indbyggertallet, der var startet i 1950.

Bebyggelsen består mod Duevej parallelt med rækkehusene af et separat langhus med 13 opgange, parterreetage plus seks etager. Bygningen, som er under ombygning, rummer udelukkende store lejligheder beregnet på solide skatteydere.

Mod Godthåbsvej over for det fredede Store Godthåb og Frederiksberg Hospital er der derimod opført et etagehus med altangange med ekstrasmå lejligheder beregnet for sygeplejersker. Der er supermarked i stueetagen og dertil fem etager mod Godthåbsvej samt 2 klinikker. 

Altangangshuset på Godthåbsvej var en af forudsætningerne for kommunens medvirken ved gennemførelsen af projektet til en ny bebyggelse på grunden med 188 lejligheder, hvor "Kjøbenhavns Pakkassefabrik" havde ligget.

Aftalen med bygherren var, at kommunen skulle råde over 36 lejligheder forbeholdt sygeplejersker. Kommunens interesse i flere sygeplejeboliger var forbundet med de store udbygningsplaner for Frederiksberg Hospital, der var blevet vedtaget i 1962. Beliggenheden var ideel i så henseende. En bolig i gangafstand i tilgift til et job kunne få betydning for rekrut- teringen af kvalificerede medarbejdere.

 Altangangshusets muligheder skulle på Frederiksberg gennem 1960’erne især blive udforsket af Ole Hagen og Thorvald Dreyer, mens Jørgen Maahr fortsatte med opgangsbyggeri.

Godthåbsvej 85 - 109

"Ved Fuglebakken"
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Etagehusbebyggelsen blev opført i 1954 og tegnet af arkitekt maa Sigurd Tanggård

Bevaringsværdi: 3

Arkitektonisk vurdering: Arkitekten har opført den store boligbebyggelse som en smuk arkitektonisk helhed i god harmoni med kvarteret. De store parkboligblokke kædes fint sammen af den enetages forretningsbebyg- gelse mod Godthåbsvej.

Miljømæssig vurdering: Bebyggelsen har stor betydning for helheden i kvarteret.

Originalitet: Der forekommer ikk arkitektoniske ændringer.

Tilstand: Fin vedligeholdelse. 

"Ved Fuglebakken"
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Kulturhistorisk vurdering: "Ved Fuglebakken" er Frederiksbergs bedste bud på en forstads- bebyggelse fra 1950'erne.

Ved inddragelsen af de gamle kolonihaver i Haveforeningen ”Godthåbdal” og i ”Havefor- eningen Store Godthåb” forsvandt et landligt indslag til fordel for en forstadsagtig park- bebyggelse. Området bibeholdt sin provinsi- elle karakter.

"Ved Fuglebakken" er en parkbebyggelse på en trekantet grund og består af fire stokke vinkelret på Godthåbsvej samt af en længe med ti skråtstilllede rækkehuse ud til Mathilde Fibigers Vej. 

Mellem stokkene langs Godthåbsvej og mod øst til Tesdorphsvej er der opført serier af sammenhængende butikker i én etage. Med deres bølgende tage formidler de et indtryk af butiksstrøg eller bazar. Såvel bazarbygning- erne som rækkehusene skaber overgange fra etageboligblokkene til henholdsvis rækkehus- området nord for Godthåbsvej og til villakvarteret mod syd. 

Lejlighedsfordelingen gjorde det muligt med en blandet sammensætning af typer af husstande svarende til et lille minisamfund. 

"Ved Fuglebakken" med de tre høje 6-etages blokke mod øst og den ene mindre på kun fire etager mod vest er således Frederiksbergs eneste rigtige bud på en forstadsbebyggelse fra 1950'erne. ”Forstaden” blev udstyret med offentlig service i form af en biblioteksfilial.

Hoffmeyersvej 41

Hofmeyersvej 41
Foto: Ditte Thye

Villaen blev opført i 1945 og tegnet af arkitekt maa Erling Hardt

Bevaringsværdi: 3

Arkitektonisk vurdering: En villa bestående af to separate bygninger med en forbindelses- gang opført i tidstypiske materialer, som udgør en fin helhed.

Miljømæssig vurdering: Passer fint i kvarteret 

Originalitet: Vinduesskodder og udhus er fjernet. Det er opført en mindre tilbygning-

Tilstand: God vedligeholdelse.

Hofmeyersvej 41
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Kulturhistorisk vurdering: Den tinglyste servi- tut på grunden, hvor der er forbud mod mere end én beboelsesbygning  blev normalt håndhævet på det strengeste for at undgå fortætning. Den lille ekstra længe ud mod vejen har ikke afløb og derfor ikke - til trods for egen skorsten og pejs - kan blive brugt som selvstændig bolig. 

Da villaerne på den sidste del af Hoffmeyers- vej fra Troels-Lunds Vej til Roskildevej blev opført i 1940'erne var den løftede Frederiks- sundsbane fra Valby til Vanløse en realitet og Peter Bangs Vej Station indviet (1941).

Arkitekten valgte at løse støjproblemet fra toget ved at opdele villaen i tre dele med en hoved- bygning i én etage med udnyttet tagetage og facade på tværs mod banevolden, samt med et mindre anneks parallelt og forskudt i grundens længderetning med facade ud til vejen, begge med høj tagrejsning - mellem disse en lavere forbindelsesbygning også den oprindeligt med sadeltag. Der er spisestue og herreværelse i hovedbygningen og opholdsstue i annekset.