Novo på Frederiksberg

Dette foto er venligst udlånt af Novo Nordisk History collection

Brødrene Harald og Thorvald Pedersen er grundlæggerne af ”Novo Terapeutisk Labora- torium” bedre kendt som ”Novo”. Begge brødre blev ved tilfældigheder involveret i fremstillingen af den første danskproduce- rede insulin i 1923. Forudsætningen for den danske produktion skyldtes, at det i somme-ren 1921 lykkedes for canadierne Frederick Grant Banting og Charles H. Best at udvinde insulin fra dyrs bugspytkirtler.

Harald Pedersen var uddannet maskinmester og studerede elektronik. I 1907 blev han ansat på ”Dyrefysiologisk Laboratorium”, hvor Harald Pedersen arbejdede med udformningen af forsøgs-apparatur. Laboratoriets chef August Krogh var den første i Danmark, der startede forsøg med insulinfremstilling. 

Dette foto er venligst udlånt af Novo Nordisk History Collection

I 1923 påbegyndte August Krogh i samar- bejde med dr. med. H. C. Hagedorn forsøgs- arbejdet med insulin, efter at apoteker August Kongsted, ejer af ”Løvens Kemiske Fabrik”, havde erklæret sig villig til at afholde udgift- erne. Hermed grundlagdes ”Nordisk Insulin laboratorium”. Thorvald Pedersen var uddannet farmaceut og ansættes i 1923 som driftsbestyrer i ”Nordisk Insulinlaboratorium”.

I 1924 forlod begge brødre "Nordisk Insulin- laboratorium".

Samme år startede Harald og Thorvald Pedersen på at udvikle metoder og apparatur til fremstilling af insulin. Det skete i kælderen på Fuglebakkevej nr. 67[i], hvor Harald Pedersen boede sammen med sin familie. Kælderen var på 60 m2.

Den 16. februar 1925 blev virksomheden grundlagt på Fuglebakkevej og fik navnet ”Novo Tera- peutisk Laboratorium”.

Dette foto er venligst udlånt af Novo Nordisk History Collection

I 1926 lejede ”Novo Terapeutisk Laboratorium A/S” sig ind i ”Bagbygningen” på Borups Allé 148, idet der blev brug for mere plads.

Novo’s nye domicil var på 325 m2.

I 1931 lejede virksomheden en del af den tidligere mejeribygning ”Vasekilde” på Fugle- bakkevej2.

Mejeriet ”Vasekilde” blev opført i 1913-1914 med en staldbygning. Senere op førtes 2 til- bygninger i bindingsværk vinkelret på gavlene på hver sin side af mejeriet.

Dette foto er venligst udlånt af Novo Nordisk History Collection

Byggeriet startede i 1934 og i 1935 blev det muligt at tage bygningen i brug lidt efter lidt. I begynd-elsen af 1936 blev bygningen indviet.

Fabriksbygningen blev projekteret som en 5 etagers bygning, som blev opført i beton i 3 etager. Facaden mod Nordre Fasanvej havde en markeret stueetage. Bygningen havde fladt tag. Hovedtrappen var udført i faxemarmor og opført i fabrikkens sydlige del med indgang fra Fuglebakkevej.

Fra Nordre Fasanvej førte en port ind til en lukket gårdhave, som efter byggeriets afslutning blev anlagt som et rekreativt område for personalet. 

Dette foto er venligst udlånt af Novo Nordisk History Collection

Bygningerne opførtes i 2 etager foruden tag- etage og kælder. Den østlige tilbygning og en del af det oprindelige mejeri lejede ”Novo Terapeutisk laboratorium A/S”.  Der blev fore- taget en del ombygninger.

Etagearealet til virksomheden var nu vokset til ca. 750 m2.

I 1932 flyttede ”Novo Terapeutisk Laborato- rium A/S” ind i mejeriet ”Vasekilde”. I efteråret 1933 fik virksomheden mulighed for at købe ejendommen og virksomhedens udvikling gik stærkt. Der blev hurtigt pladsmangel, selvom hele bygningskomplekset blev udnyttet. 

Brødrene besluttede at bygge på friarealet på hjørnet af Fuglebakkevej og Nordre Fasanvej3. Arkitekt Arne Jacobsen fik opgaven.

Dette foto er venligst udlånt af Novo Nordisk History collection

Derudover blev der opført en mellembygning, der dannede forbindelsesled mellem den nye bygning og det gamle mejeri. Mellembyg- ningen var delvis i 2 etager, på 1. salen ud mod Fuglebakkevej var der en åben terrasse og bagved en forbindelsesgang udformet som en vinterhave. Det var meningen, at den åbne terrasse og vinterhaven skulle benyttes af personalet i frokostpausen. 

Med færdiggørelsen af fabriksbygningen inkl. mellemgangen og mejeribygningen var etage- arealet nu på mere end 3.000 m2

Dette første byggeprojekt blev optakten til Arne Jacobsens livslange tilknytning som husarkitekt til ”Novo Terapeutisk Laboratorium A/S”. Indtil sin død i 1971 skabte han virksomhedens arkitektoniske billede.  

Dette foto er venligst udlånt af Novo Nordisk History Collection

Anlægget var medvirkende til, at det hvide fabrikskompleks i samtiden betragtedes som et forbilledligt industrimiljø.

Som følge af den ustabile situation op til og under krigen præmierede Frederiksberg Kom- mune en række bygningsværker fra 1930érne først i 1943. Dette gjorde sig gældende for den hvide fabriksbygning, hvor begrundelsen var, at ”Arkitekt Arne Jacobsens fabrik for Novo på Nordre Fasanvej betegner et slut- punkt for den første bølge af internationalt prægede og strømlinet modernisme4”.

Herefter tog udviklingen fart, nabogrunde blev opkøbt, og nye bygninger blev opført, tegnet af Arne Jacobsen. Bag den hvide fabriksbygning blev der i perioden 1949-1951 opført en 6-etagers bygning, hvor kantinen lå på 6. sal. Arne Jacobsen tegnede desuden stolene til kantinen, det blev den første udgave af den berømte myrestol. 

Dette foto er udlånt af Frederiksberg Kommune

Den hvide bygning blev præmieret igen i 1955, hvor begrundelsen var ”Bygningen er opført i den kølige internationale modernismens ånd og har reference til Mies van Der Rohes og Walter Gropius amerikanske arbejder5”.

I slutningen af 1960´erne købte ”Novo Terapeutisk laboratorium A/S” den tidligere Atlas grund på den anden side af Hillerød- gade, og her opførtes et meget stort enzym-produktionsanlæg, også tegnet af Arne Jacobsen. Området blev udnyttet til bristepunktet, indtil Novo begyndte at bygge i Bagsværd. 

I 1989 fusionerede ”Novo Industri A/S” med den anden danske producent af insulin, ”Nordisk Gentofte A/S”, og blev til ”Novo Nordisk”. Novo Nordisk blev senere delt op i Novo Nordisk og Novozymes.

Dette foto er udlånt af ZOOM, foto-og Videoklub på Frederiksberg

Novo Nordisk blev senere delt op i Novo Nordisk og Novozymes.

Novo og Novozymes er udpeget af Kulturarv- styrelsen som et ud af 25 nationale industri- minder fra perioden 1840-1970, hvilket bl.a. skyldes, at det er et gennemført funktionalis- tisk byggeri tegnet af arkitekt Arne Jacobsen.

Det samlede bygningskompleks på Frederiks- berg udgør et stykke dansk industrihistorie, hvor mange af anlæggene er bevarede og af høj kvalitet.

Der bliver stadigvæk produceret enzymer på fabrikken på Nordre Fasanvej 215. 

 



  1. Den nuværende adresse er Fuglebakkevej 83.
  2. Den nuværende adresse er Nordre Fasanvej 215
  3. Fuglebakkevej blev på et senere tidspunkt lukket nord for Borups Allé og syd for Bispeengbuen. Den oprindelige udkørsel fra Fuglebakkevej i Nordre Fasanvej er i dag en del af virksomhedens ejendom.
  4. Frederiksberg Kommunes hjemmeside – Præmierede bygninger
  5. Frederiksberg Kommunes hjemmeside – Præmierede bygninger