Tesdorpfsvej 80

Tesdorpfsvej 80
Foto: Lsibet Snoager Slot

Villaen blev opført i 1954 og tegnet af arkitekterne mda Jørgen Lorck og maa Ernst Jenning.

Bevaringsværdi: 4

Arkitektonisk vurdering: Arkitekten har opført en villa med traditionel bygningskrop og tag. Kvist og garage har valmede tage, som give karakter af små pagoder.

Miljømæssig vurdering: Villaen passer fint ind i kvarteret.

Originalitet: Bygningens form er intakt.

Tilstand: God vedligeholdelse

Kulturhistorisk vurdering: Villakvarteret ved den vestlige del af Tesdorpfsvej bærer præg af gentagne udstykninger ‐ først fra Lykkesholm omkring 1900, så 20 år senere, da de store handelsgartnere solgte ud, igen under bolignøden i 1930'erne og endelig med statslånshuse i 1950'erne.

Statslånshusene fra 1950'erne er det sidste led i udfyldningen af villakvarterets rammer. Herefter fik nybyggeriet i området karakter af erstatningsbyggeri.

Villaen med garage er opført for installatør Christian Pedersen og ligger på en af de fem parceller udbudt af konsortiet "Moltkeshave" med et grundareal på 628 kvm. Huset er på 144 kvm, heraf 59 kvm i tagetagen og med fuld kælder. Ved udstykningen af arealet på Tesdorpfsvej havde man fra konsortiets side i den først godkendte bebyggelsesplan regnet med en opdeling på tre grunde à godt 1.000 kvm, sådan som "Lykkesholmsoverenskomsten" foreskrev som mindstestørrelsen på grunde.

Men da konsortiet selv var påtaleberettiget, og da der i kommunen var præcedens for at undlade påtale og for at tillade villaer opført med mindre end fire værelser, køkken og pigekammer, blev de 3.132 kvm inddelt i fem parceller.

Det blev på Tesdorpfsvej 80 til tre værelser og to kamre. Høj tagrejsning og en stor midtstillet kvist med pyramidetag, en garage med helvalm og en forbindelsesbygning med indgang til en stor velbelyst hall og en spindeltrappe til kælder og til 1.sal. Ydermuren i røde mursten og indermuren udført med klinkerbetonplader.

Tesdorpfsvej 82

Tesdorpfsvej 82
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Villaen blev opført i 1954 og tegent af arkitekt maa Gerner Elgaard.

Bevaringsværdi: 4

Arkitektonisk vurdering: Arkitekten har opført en fin lille villa med gode detaljer.

Miljømæssig vurdering: Villaen passer fint ind i kvarteret

Originalitet: Villaen står som på de orindelige tegninger

Tilstand: Fin vedligeholdelse

Kulturhistorisk vurdering: Tesdorpfsvej 82 et fint eksempel på et hus tilpasset det nye mellemlag af funktionærer, der begyndte at efterspørge eget hus i starten af 1950'erne i takt med udbygningen af velfærdsstaten.

Villaen har ikke været udsat for ombygninger. Det har garagen heller ikke. Haven bagtil virker ekstra stor. Villaen er opført for civ. ing. Kaj Pedersen og translatør Meta Pedersen og ligger på en af fem parceller udbudt af konsortiet "Moltkeshave" med et grundareal på 628 kvm.

Villaen er på 128 kvm heraf 42,2 kvm i tagetagen med fuld kælder. Villaen ligger i byggelinjen mod vejen og er opført som et længehus med sadeltag med udhæng og en kvist, som korresponderer med stueetagens vinduer. Køkken, vinkelopholdsstue og herreværelse i stueetagen og soveværelser, kammer og bad på 1. sal.

Vodroffslund 5

Vodroffslund 5
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Etagehusbebyggelsen blev opført i 1958 og tegnet af arkitekterne maa Paul Hauge  og Ole Kornerup-Bang

Bevaringsværdi: 3

Arkitektonisk vurdering: Arkitekterne har opført en bemærkelsesværdig høj bygning i beton, som er nyskabende for sin tid. Huset har fin proportioner. Altaner og overflade- behandling giver en fin arkitektonisk helhed.

Miljømæssig vurdering: Kvarteret har en meget blandet arkitektur.

Originalitet: Tilsyneladende er der ikke sket arkitektoniske ændringer.

Tilstand: Fin vedligeholdelse

Vodroffslund 5
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Kulturhistorisk vurdering: Vodroffslund 5 hører til de få betonbyggerier på Frederiksberg, hvor der blev lagt vægt på at demonstrere beton- ens mange anvendelsesmuligheder inden for konstruktion og dekoration.

Bebyggelsen, der blev taget i brug i 1958, var i frisk erindring, da Frederiksberg Kommunal- bestyrelse udskrev byplankonkurrencen for kvarteret ved Sankt Jørgens Sø. Bebyggelses- mæssigt stod valget mellem blokke, punkt- huse og højhuse. Afstemningen i dommer- komitéen og dens betænkning med mindre- talsudtalelser blev ikke desto mindre til fordel for højhuset som det vigtigste element i en fremtidig byudvikling.

Bygningen i beton er i syv etager, opført med built-up tag. Butik i den ene gavl i stueetagen og herudover 27 store lejligheder med 3 værelser og 2 kamre på 108 kvm. Altanerne er placeret foran det ene kammer med udgang fra opholdsstue. Der er elevator.

Grunden havde efter nedrivningen af forlystelsesetablissementet Vodroffslund i 1906 fået lov til ligge hen "ubenyttet" som oplagsplads med henblik på en eventuel udvidelse af Skolen på Niels Ebbesens Vej.

Lejemålet var udløbet i 1951, og i 1953 tilspidsedes situationen, da undervisningsministeriet luftede planer om at ekspropriere til fordel for en gymnastiksal til Schneekloths Gymnasium. Efter kommunens byplanvedtægt for området, som blev fastholdt, skulle der være boliger på grunden.

Fremtiden for området, der blev betragtet som Frederiksbergs ”brokvarter”, var i øvrigt uafklaret. Der var især vest for Vodroffsvej tale om en tæt og blandet bebyggelse med mange kondemnable ejendomme i gader som Danmarksgade og Schønbergsgade. Der var dog en formodning om, at et betonbyggeri, som udtryksmæssigt lagde sig tæt op ad Frits Schlegels og Magnus Stephensens byggeri på Gammel Kongevej, nok på sigt skulle kunne stå sig – også selv om der blev lagt op til en gennemgribende sanering af området i forbindelse med idékonkurrencen om en byplan for området i anledning af kommunens 100 års jubilæum.

Vodroffslund 5 viste sig da også at være i god overensstemmelse med dommerkomiteens præferencer for en byplan med en skarp adskillelse af boliger, erhverv og rekreative områder og for en gennemførelse over en længere periode af små og store enheder tegnet af forskellige arkitekter.