Der var rundvisning på Solbjerg Parkkirkegård den 15. september

Nikolaj Bøgh var vores turguide.

Kirkegården blive indviet i 1865 under navnet Frederiksberg Sogns Assistens Kirkegård. Den skiftede navn til Solbjerg Kirkegård i 1926 og navnet blev ændret endnu engang i 1998 til Solbjerg Parkkirkegård. Kirkegården er på 18 hektar.

På kirkegården er mange kendte personer begravet f.eks. H, C. Andersen, Stig Lommer, Christian Kampmann, Palle Lauring, A. H. Riise m.fl. Kommunen går snart i gang med at udarbejde en helhedsplan for kirkegårdens fremtid. En del af kirkegården forventes at overgå som park. Hvordan sikres kulturværdierne.

Frederiksberg Allé 56-74 tegnet af arkitekt Ole Hagen
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Foredrag den 12. august om Ole Hagens virke som arkitekt på Frederiksberg v/ arkitekt Ole Larsen

Som tidligere medarbejder på tegnestuen Ole Hagen fortalte arkitekt maa OLe Larsen om Ole Hagens omfattende produktion på Frederiksberg og om hans store alsidighed.

Ole Hagen begyndte som arkitekt på Frederiksberg, hvor han i 1943 i samarbejde med sin far G. B. Hagen opførte aulaskolerne Søndermarkskolen og Sønderjyllandsskolen for kommunen. Han etablerede i begyndelsen  af 1950'erne egen tegnestue og opførte i perioden 1948-1950 etagehusbebyggelsen på Frederiksberg Allé til afløsning for den udbombede franske skole. Senere fulgte boligbebyggelsen på Plantanvej og det meget roste Domus Vista Park med terrassehusene.

Personligt havde Ole Hagen en passion for kunst og kunsthåndværk. Ole Hagen var medstifter af "Kunstforeningen af 14. august". Ole Hagen var desuden designer af sølvtøj for Hofjuveler A. Michelsen.

Filmforevisning den 10. august I KU.BE.

Der var en introduktion til filmen "Frederiksberg - en by i byen og til Frederiksberg omkring 1965 v/stadsarkivar Caspar Christiansen, Frederiksberg Kommune. herefter vil filmen med tale af Gunnar Lauring (1965) blive vist.

Frederiksberg Kommunalbestyrelse fik i 1965 produceret en 35 mm film om "Byen i byen". Filmen svarer i længden til en kortfilm. Filmen er blevet digitaliseret.

Efterfølgende vil Uffe Schultz medlen af FBLF komme med en "forsinket" anmeldelse af filmen.

Bagefter vil Lisbet Snoager Sloth medlem af FBLF fortælle om plancheudstillingen.

Finsensvej 58-68. Etagehusbebyggelsen er opført i 1952 og tegnet af Arkitektafdelingen, Frederiksberg Kommune

Foto: Ditte Thye

Byvandring den 5. august og den 24. august i den vestlige del af Frederiksberg Kommune.

Området omfatter ud over Flintholm kvarteret, Solbjerg Have og Lindevangskvarteret des- uden kvarteret med de sønderjyske vejnavne. Det er i området mellem Finsensvej og Peter Bangs Vej, at der er opført flest ejendomme i perioden fra 1940-1972.

Finsensvej Vest rummer både meget efter- tragtede bebyggelser og "lommer af udsatte boligområder", som der står i kommune- planen. Bebyggelserne har imidlertid meget til fælles. De har blandt andet en fælles historie som områder med "erstatningsbyggeri". Sagt på en anden måde: De centrale bydele var aldrig blevet fornyet, hvis der ikke havde været plads vestpå. På den måde er de nært forbundet med udviklingen på Frederiksberg.

Fasangården i Frederiksberg Have. Fasangården blev fredet i 1974.
Foto: Ditte Thye

Byvandring i Mathildevejskvarteret

Turen blev aflyst pga sygdom. Bestyrelsen forevnter at denne byvandring genoptages i 2022.

Jytte Kreiborg skulle have været vores turguide og vil tage os med på en tur rundt om Mariehøj, Schweitzersøen, Fasangården, forbi Solbjerg Kirkegård ad Frederiksvej til kolonihaverne og tilbage ad Mathildevej, hvor vi slutter med et glas vin hjemme hos Jytte.