Kultursteder på Frederiksberg

Den sønderjyske by

I kommuneplanen er der udpeget 25 kultur- miljøer. FBLF vurderer, at disse kulturmiljøer er beskrevet upræcist og afgrænsningen af det enkelte kulturmiljø dækker et større område end der beskrives. 

Endvidere er afgrænsningen af det enkelte kulturmiljø ikke hensigts- mæssig, da f.eks. Allégade er opdelt i flere kulturmiljøer.

FBLF vil komme med et forslag til en ændret afgrænsning og beskrivelse af det enkelte kultumiljø. For at der ikke skal opstå misfor- ståelser, kaldes disse områder for kultursteder.

De næste kultursteder, som vi er ved at forberede er Den sønderjyske by og Værnedamsvej.

  • Kvarteret omkring Allégade

    Landsbyen ”Ny Amager” blev grundlagt den 2. juni 1651. Frederik III havde tillid til Amager-hollændernes dyg- tighed og denne dag gav kongen jord fra Ladegården til 20 bønder fra Amager.

    Det var et krav, at de byggede hver sin gård på et sted, man fandt fordelagtigt. Foruden andre forpligtelser betalte de 35 rigsdaler årligt fra hver gård til kongen.

  • Rækkehusene på Fuglebakken

    Det er arkitekterne Thorkild Henningsen og Hans Dahlerup Berthelsen, som har tegnet rækkehusene på Fuglebakken. Bebyggelsen blev opført i perioden fra 1927-1930.

    Årene 1920-1930 var guld- alderen for rækkehusbyggeri i Danmark. Det betød en for- nyelse i dansk boligbyggeri og var samtidig et led i en tradi- tion med rødder hundrede år bagud.

    De nye rækkehuse blev ægte danske, men havde klare udenlandske forbilleder. De var oprindeligt tiltænkt arbejdere, men blev boliger for middel- klassen.

  • Novo og Novzymes, Nordre Fasanvej 215

    Brødrene Harald og Thorvald Pedersen er grundlæggerne af ”Novo Terapeutisk Labora- torium” bedre kendt som ”Novo”. Begge brødre blev ved tilfældigheder involveret i fremstillingen af den første danskproducerede insulin i 1923.

    Den 16. februar 1925 blev virksomheden grundlagt på Fuglebakkevej 67 (nu nr. 83) og fik navnet ”Novo Terapeu- tisk Laboratorium”. I 1932 flyttede ”Novo Terapeutisk Laboratorium A/S” ind i mejeriet ”Vasekilde”, Nordre Fasanvej 215.