Fredning af Frederiksberg Allé

Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede Frederiksberg Allé inkl. Sankt Thomas Plads, og Frederiksberg Runddel. Beslutningen er truffet efter § 3 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Fredningen blev offentlig bekendtgjort den 12. marts 2018.

Formålet med fredningen er at opretholde Frederiksberg Allé og Frederiksberg Runddel som et samlet, enestående og fremragende byrum af international klasse og i særdeleshed som et endnu tydeligt aflæseligt udtryk for barokkens storslåede iscenesættelse af passagen fra København til Frederiksberg Have og Slot. Hertil kommer sikring af form, udtryk og materialitet i det særegne, historisk mættede og levende kulturmiljø og væsentlige rekreative område, hvor Frederiksberg Allé som promenadevej i flere hundrede år har udgjort det samlende, organiske, karakterbærende og helstøbte omdrejningspunkt.

Den miljømæssige værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til Frederiksberg Allé som et bredt, grønt strøg, der går fra det tætbebyggede Vesterbro i København, igennem det mindre intensivt udnyttede Frederiksberg, og op til Frederiksberg Runddel og den her bag liggende Frederiksberg Have med Frederiksberg Slot.

Alléen udgør herved et signifikant grønt træk i ’Hovedstadens Grønne Hjerte’, som Frederiksberg Kommune kalder sig selv. Herudover bidrager trærækkerne positivt til byens økoklima, dels ved løbende at opsuge store mængder regn-vand i det omfang overfladerne giver mulighed for nedsivning.

Den kulturhistoriske værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til Frederiksberg Allé og Runddel ved anlæggenes referencer til Frederiksbergs udvikling fra landbrugsområde til storstad, herunder til den tidligere eksisterende Ny Hollænderby og Prinsens Gård. 

Samtidig er Alléen et eksempel på et af en enevældig konges, Frederik den IV’s stort tænkte an-læg, som har overlevet flere århundreders ændringer i brug og af omgivelserne, og som stadig har bevaret sin integritet og sin tiltræknings-kraft. Store alléer giver os forventninger om mere, idet de historisk set er forbindelseslinjer til residenser og store haveanlæg, her til Frederiksberg have. 

Det barokke greb, inkl. det teatralske i det, har stadig gyldighed og relevans. Både i forståelsen af det historiske anlæg og i oplevelsen af byrummet.

Frederiksberg Allé skal ses som en pendant til og inspireret af fransk land-skabsplanlægning med anlæggelse af de store alléer i Versailles og af Champs‐Élysées, og Frederiksberg Allé har dermed en reference til den europæiske havekultur. 

Alléen rummer endvidere historien om en udvikling fra at være en eksklusiv kongevej for hoffets folk og yndet promenadestrøg for de sammentrængte københavnere til at blive adgangsvej til et blomstrende, folkeligt forlystelses-område med teatre, beværtninger og cafeer, hvilket endnu gør sig gæld-ende. Yderligere har Alléen referencer til over 100 års teknologisk udvikling inden for offentlig transport med hertil hørende vedligeholdelse og belysning af veje.

Arkitektoniske værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig til Frederiksberg Allé i kraft sin integration af fire rækker klippede lindetræer og to brede promenader, midt i en storby, hvilket udgør et storslået landskabeligt træk. Et sådant anlæg er både i hen-seende til storhed og konsekvens enestående, og formår endog at hævde sine historisk‐æstetiske kvaliteter på europæisk plan.

De bærende fredningsværdier knytter sig til de to gange to rækker af klippede lindetræer, de deraf indrammede brede promenader på hver side af Frederiks-berg Allé og på Sankt Thomas Plads, de korresponderende belægninger på Sankt Thomas Plads og Frederiksberg Runddel, som både samler den enkelte plads og forbinder anlægget fra start til slut, samt hele anlæggets længde og tværprofil. Dertil kommer de to rækker lindetræer på Frederiksberg Runddel.

Anlægget, oplevet som en helhed, er klart defineret med en plads i hver ende, som forbindes af en allé. 

Samtidig har de to pladser helt forskellig karakter. På Sankt Thomas Plads står alléens træer som oprindeligt i to store cirkelslag og markerer hermed begynd-elsen til noget storslået.

På Frederiksberg Runddel giver den store, friholdte, centrale plads en optimal udsigt til Frede-riksbergs Haves prægtige indgangsparti, samtidig med at træ-rækkerne mod nord og syd fastholder forbindelsen til Alléen.

Videre er Alléens konkave længdeprofil, fra den let hævede dobbelte rotunde på Sankt Thomas Plads til den højere beliggende Frederiksberg Runddel, med til at accentuere anlæggets visuelle effekt og funktion som en storslået ad-gangsvej til den fjernt liggende indgang til Frederiksberg Have. 

Ligeledes har de to drikkevandsbrønde på Frederiksberg Runddel samt de to fontæner og de otte lange bænke på Sankt Thomas Plads bærende frednings-værdi. Ligesom de i alt 15 bevarede, tidligere gaslygter på henholdsvis Frede-riksberg Runddel, Frederiksberg Allés vestlige del og på Sankt Thomas Plads. 

Del siden