Svenn Eske Kristensen (1905-2000) var en dansk arkitekt som blev uddannet fra Kunstakademiet i 1933. Han var kgl. bygningsinspektør fra 1961-1975. Han var en af de mest produktive funktionalistiske arkitekter i efterkrigstiden. Eske Kristensen var medarbejder hos Kaj Fisker i perioden fra 1932-1944 samtidig med at han i perioden fra 1938-1940 også arbejdede C. F. Møller.
Eske Kristensen har især ydet en indsats inden for boligbyggeriet og det mindre industribyggeri. Han var optaget af Le Corbusiers ideer om at etagehusbebyggelse bør være punkthuse eller fritliggende blokke, der omsluttes af grønne arealer. Disse ideer fik Eske Kristensen i høj grad afprøvet gennem arbejdet med planlægning og bebyggelse af nye store boligområder i København og omegn, hvor kollektiver, institutioner, butikker, række- eller kædehuse skulle integreres i et hele.
ESke Kristensen var optaget af boligsociale forhold, at sikre familiens trivsel. Han arbejdede for at billiggøre boligbyggeriet og blev foregangsmand for byggeriets industrialisering ved at gøre brug af præfabrikerede plader, moduler og elementsektioner til badeværelser og køkkener.
Mange af hans boligbyggerier står som noget af det bedste velfærdssamfundets arkitektur i perioden før det monotone modulbyggeri tog overhånd og blev mødt af kritik i 1970'erne.
Han har bygget meget her på Frederiksberg, bl.a. biograf-, kontor-, butik- og boligbebyggelsen Rialto med Rialto Teatret, Smallegade 2, (opført 1960-64 og præmieret af Frederiksberg Kommune i 1965-1966).
Svenn Eske Kristensen har også bygget flere etageejendomme og villaer på Frederiksberg, bla.