Situationsplaner 1897, 1900 og ca. 1903

Situationsplan fra august 1897

Spørgsmålet om en udflytning af Frederiksberg Hospital fra Howitzvej til en ny og større grund havde været til behandling i Kommunalbestyrelsen den 22. marts 1897, uden at der blev fremlagt planer og overslag, og inden der var købt en grund. Stemningen var så positiv, at man gik videre med sagen.

Den foreliggende plan fra august 1897 er et af de foreløbige forslag, der blev udarbejdet for grunden ved Nordre Fasanvej. Arealet er inddelt i to rektangler. I det store rektangel mod nord ligger alle sengeafsnit­tene, herunder et afsnit specielt for enestuepatienter.

Pavillonerne er endnu ikke bygget sammen to og to. I det lille rektangel mod syd blev alle hjælpefunktionerne samlet. Lighus og isolationsbygning blev anbragt ved udkørslen til Nyelandsvej.

Forslaget blev udarbejdet endnu inden, der var givet samtykke til køb af grunden. Indenrigsministeriet stillede to betingelser. Der skulle afstås 7.000 kvadratalen af grunden til Københavns Amts Sygehus til brug for udvidelser, og kommunalbestyrelsen skulle sikre sig imod generende industrier og høje huse på de tilstødende grunde mod vest. Det kunne kun ske ved supplerende grundkøb.

Situationsplan fra maj 1900

Den 29. august 1898 besluttede en enig kommunalbestyrelse, at Frederiksberg Hospital fremover skulle ligge ved Nordre Fasanvej. Kommunen fik i slutningen af februar 1899 samtykke til at erhverve området mod vest ved Stockflethsvej og Tesdorpfsvej. Det gav mulighed for yderligere udflytning af Fattigkommis­sionens institutioner fra grunden på Howitzvej, så man undgik delt administration. Da Frederiksberg Kommune så også kort efter blev udskilt fra Københavns Amtsrådskreds, måtte der udtænkes en ny masterplan.

Der blev efter udskillelsen behov for flere nye hospitalsafsnit, herunder for et kommunalt epidemiafsnit og for afdelinger for sindslidende og patienter med kønssygdomme.

I situationsplanen fra maj 1900 fik hjælpefunktionerne køkken og vaskeri plads mod vest. Enestuepatien­terne fik lighuset til nabo, men det var en placering, som dog ville blive genovervejet.

De nye patientbygninger var nu udformet som sammenbyggede pavilloner i to etager. I de store sengesale var der plads til 20 senge mod tidligere 16 senge.

Situationsplan fra omkring 1903

Det var især i det lille rektangel med de mange mindre bygninger for funktionærer, at der efterfølgende blev justeret på masterplanen. Man havde her på overgangen mellem bydistrikt og landdistrikt begrænset sig til mindre beboelsesbygninger og anbragt fire bygninger med administration og boliger til forvalter, læger og sygeplejersker omkring en fælles have.

I april 1901 valgte man at slå bygningerne sammen to og to, så de dannede lange længer svarende til dobbeltpavillonerne i det store rektangel. Der var reserveret areal til endnu en funktionærblok. Den blev i 1908 opført som to gavltilbygninger på den "gamle" funktionærbygning.

Ved Hovedvejen var der reserveret areal til en enestueafdeling. Den flyttede samtidig med udvidelsen af funktionærboligerne over på den anden side af Hovedvejen, hvor den endelig kom til at ligge i byggefeltet mellem afd. A og afd. B som én af de gule pavilloner.

Del siden