Rækkehusene på Fuglebakken

Det er arkitekterne Thorkild Henningsen og Hans Dahlerup Berthelsen, som har tegnet rækkehusene på Fuglebakken. Bebyggelsen blev opført i perioden fra 1927-1930.

Årene 1920-1930 var guldalderen for rækkehus- byggeri i Danmark. Det betød en fornyelse i dansk boligbyggeri og var samtidig et led i en tradition med rødder hundrede år bagud. De nye række-huse blev ægte danske, men havde klare udenlandske forbilleder. De var oprindeligt tiltænkt arbejdere, men blev boliger for middel- klassen.

Interessen for rækkehuse opstod først for alvor i Danmark efter 1. verdenskrig. Begrebet ”rækkehus” stammer fra England. Mange steder dominerer denne hustype de engelske byer, uanset om det er velhaverkvarterer eller arbejderområder. Mens i Danmark var lange smalle huslænger til fattigfolk, Nyboder fra 1600 -tallet og Lægeforeningens boliger fra 1860’erne.

Endvidere var De Classenske Boliger fra 1880 opført spm lange længer til mindrebemidlede. Også ved fabriksanlæg og herregårde var der rækkehuse til arbejderne.

Det var Bakkehusene for foden af Bellahøj, der for alvor satte skub i rækkehustanken i det 20. år-hundrede. Denne bebyggelse er tegnet af arkitekterne Thorkild Henningsen og Ivar Bentsen. Op-gaven var at bygge gode boliger for faglærte arbejdere. Bakkehusene var ret traditionelle med den gamle danske provinsgades huse som forbillede.

Thorkild Henningsen tegnede 600 rækkehuse i perioden 1923 – 1928, han kunne forudse det fær-dige resultat, når træer og buske var vokset op. Han overlod intet til tilfældighederne, men sikrede sig på forhånd, at der var bestemmelser ikke blot for husene men også for hegn og beplantningen omkring husene. Thorkild Henningsen udarbejdede en deklaration for området. 

Den folkelige og overkommelige kolonihave blev et forbillede. ”Rækkehusbebyggelsen skulle være kolonihaven og hjemmet slået sammen”[1], sagde Thorkild Henningsen.  

Det lykkedes at købe en stor grund af ”Haabegodt A/S” til rækkehusbebyggelse. Før der blev bygget, var dette område et fristed for kolonihavefolk. I august 1927 blev der ryddet for lysthuse og skure ved Duevej og Fuglebakkevej.

Under opførelsen af rækkehusbebyggelsen holdt Thorkild Hansen en salgstale:”Have og indgang for gård er lagt sådan, at det vil være beboerne umuligt at genere hinanden. Man kan sidde på sin veranda uden, at der kan høres et ord af, hvad de andre siger ved siden af og ikke sandt, den sort længsler og lyster er der enhver god arkitekts pligt at modarbejde. Vi må ikke lefle for den slette smag for de dårlige tendenser. I de nye huse kan man leve sit liv uafhængigt af dem ved siden af….. hegnene vil hurtigt blive så høje, at man ikke kan se over dem [2].  

Det var Thorkild Henningsens sidste rækkehusbebyggelse. På grund af uenighed i byggekonsortiet undervejs i projekteringen trådte arkitekt Thorkild Henningsen i 1928 ud og arkitekt Hans Dahlerup Berthelsen overtog Thorkild Henningsen funktioner.

På dette tidspunkt manglede området med Drosselvej og den vestlige side af Fuglebakkevej. På Drosselvej blev rækkehusene større end først planlagt, der blev opført 31 ud af de planlagte 41 boliger.

På Drosselvej var der usikkerhed om vejens bredde, så grundene har tinglyst en deklaration om, at vejen kan udvides. Hvis denne deklaration blev effektueret, ville haverne blive beskåret, så rækkehusene kom til at se ud som rækkehusene på Egernvej. Fuglebakkevej færdiggøres efter Thorkild Henningsens tegninger. 

Den overordnede plan for boligbebyggelsen

Rækkehusbebyggelsen er afgrænset mod nord af Egernvej og mod henholdsvis øst og vest af Duevej og Vagtelvej, mod syd af Godthåbsvej. Mod syd ligger der en etagehusbebyggelse med butikker i stueetagen. Bebyggelsen ”beskytter” rækkehusene for støj og trafik fra Godthåbsvej. Etagehus-bebyggelsen er opført i blank mur i gule teglsten med et symmetrisk saddeltag dækket med røde teglsten. Bebyggelsen er i henholdsvis 2 og 3 etager. Det er Thorkild Henningsen, der har tegnet denne etagehusbebyggelse.

Rækkehusene er opført i blank mur med gule teglsten i 2 etager, kælder og tagetage. Taget er et symmetrisk saddeltag dækket af røde teglsten. Skorstenen er opført i blank mur i gule teglsten. ”Rækkehusene er opført til kernefamilien suppleret med en tjenestepige”[3].

Mod nord ligger rækkehusene med facade helt ud til fortovet.

Mod øst og vest er rækkehusene opført vinkelret på henholdsvis rækkehusene på Egernvej og etagehusbebyggelsen på Godthåbsvej. Rækkehusene har både forhaver og baghaver. Mellem baghaverne ligger der små nord-sydgående interne veje, som giver kørende adgang til garager, som ligger i baghaven. Adgang til disse interne veje sker hovedsageligt fra en sti, der ligger bag rækkehusbebyggelsen på Egernvej.

Nord for Egernvej ligger der 8 dobbelthuse, som er opført i gule teglsten med symmetrisk saddeltag med helvalm dækket med røde teglsten. Skorstenen er opført i blank mur i gule teglsten. Dobbelt-husene er opført i 2 etager med kælder og tagetage. 4 af dobbelthusene har vejadgang fra Duevej og de øvrige har vejadgang fra Vagtelvej. Dobbelthusene er tegnet af Hans Dahlerup Berthelsen. På dette areal havde Thorkild Henningsen planlagt en højere etagehusbebyggelse med forhaver nord for Egernvej.

Mellem dobbelthusene og rækkehusbebyggelsen er der et grønt anlæg.

Rækkehusbebyggelsen blev præmieret i 1928 af ”Komiteen for præmiering af byggeforetagender på Frederiksberg”. Komiteen bestod af lokalpolitikere, arkitekter og kommunale embedsmænd.

fblf januar 2018 

Kildehenvisning: ”Rækkehusene på Fuglebakken”, Fuglebakkens Ejerlaug 1994.

[1] ”Rækkehusene på Fuglebakken” side 45

[2] ”Rækkehusene på Fuglebakken” side 27

[3] ”Rækkehusene på Fuglebakken” side ?

Del siden