Foto nr. 1

Hovedvejen set fra indkørslen fra Nordre Fasanvej med Gunnar Laages lave officiantbygning og hans tilbygning på funktionærbygningens nordlige gavl, foto: Johs Hauerslev, 1909

Med opførelsen af Gunnar Laages lave pavillon til enestuepatienter langs Hovedvejen fandt den såkaldte officiantafdeling sin endelige placering i det store rektangel. Den havde først været foreslået tæt på lighuset ved Nyelandsvej, siden lidt afsides i området mod nord, hvor der siden blev opført pavilloner for patienter med tuberkulose og for sindslidende.

Men i 1908 blev afdelingen afslutningsvis lagt på tværs i byggefeltet mellem den kirurgiske og den medicinske dobbeltpavillon og kunne benyttes af begge overlæger.

Den alternative placering og det store spring i bygningshøjde i forhold til nabobygningerne har muligvis skullet bidrage til at bryde det ellers lidt monotone udtryk.

Foto nr. 2

Børneafdelingen set fra den kirurgiske pavillon, tegnet af Gunnar Låge, foto: Johs. Hauerslev, 1909

Den gule lave pavillon til børn blev i 1908 opført som en pendant til officiantbygningen. Det drejede sig om børn i alderen fra tre til ti år. Det var måske en uforudset konsekvens af de store sygesale i dobbelt­pavillonerne med plads til 20 senge. De egnede sig ikke til børn, og man var tilbageholdende med at lægge dem på de få mindre stuer, der var tiltænkt alvorligt syge voksne.

Men børn var generelt oppe i tiden, og året 1908 blev medicinsk set det store børneår med lancering af børneplejeprogrammer, oprettelse af børneplejestationer, stiftelse af Dansk Pædiatrisk Selskab og Dansk Forening for Børnetandpleje samt vedtagelse af et lovtillæg om en børneafdeling på Rigshospitalet.

Foto nr. 3

Administrationsbygningen ved Nordre Fasanvej, foto: Johs. Hauerslev, 1909

Udskillelsen af Københavns Amtsrådskreds pr. 1. april 1900 gav anledning til, at Frederiksberg fik eget byvåben.

Alderdomsunderstøttelse, fattigvæsen og hospitalsvæsen forblev indtil videre samlet, men som de tre indgangsdøre på Nordre Fasanvej viser, var der ikke desto mindre alligevel en administrativ opdeling af sagsbehandlingen.

Antallet af borgere var stigende, det samme var sagsmængden, men opdelingen i flere kontorer skyldtes også et hensyn til dem, der ville føle sig krænkede, hvis de skulle gå igennem fattigvæsenets dør for at komme på hospitalet.

Foto nr. 4

Udsigten fra Forbrændingsanstaltens skorsten foto: H.J. Barby, 1903

Efter at kommunen i februar 1898 havde fået Indenrigsministeriets samtykke til at erhverve de vestlige matrikler af hospitalsområdet, blev det muligt at udskille hjælpe-funktioner som køkken og vaskeri fra det lille rektangel mellem Hovedvejen, Nordre Fasanvej, Nyelandsvej og Amtssygehuset. Der blev på den måde bedre plads til administration og funktionærboliger. Bygningerne blev anbragt, så de kom til at ligge parallelt med dobbeltpavillonerne i det store rektangel nord for Hovedvejen.

Der blev holdt igen på antallet af værelser i funktionærbygningen og på størrelsen af isolationsbygningen. Placeringen af lighus og af isolationsbygning blev dog fastholdt tæt ved hospitalets bagudgang til Nyelandsvej.

I 1908 fik funktionærbygningen påsat kviste i tagetagen og blev forlænget til det dobbelte med gavltilbyg­ninger. Isolationsbygningen fik en ekstra etage i 1919.

Foto nr. 5

"Røntgeninstituttet" i bindingsværksbygningen midtfor medicinsk afd. B, foto: Johs. Hauerslev, 1909

Med opførelsen af hospitalets eget "Røntgeninstitut" i 1909 blev det som med Børne-afdelingen igen understreget, at Frederiksberg Hospital havde ambitioner, om at være på forkant på det medicinsk faglige område.

Det nytilkomne speciale i den udadtil beskedne bindingsværksbygning midtfor medicinsk afd. B var med til at bekræfte opfattelsen af, at hospitalslægerne kunne tilbyde noget andet og mere end familielægen og hjemmesygeplejersken. Røntgenundersøgelser var et nyt aktiv på det medicinske område.

Foto nr. 6

Dobbeltpavillonen i to etager med Kirurgisk afd. A set fra Nordre Fasanvej, foto: Johs. Hauerslev, 1910

I de første planer fra 1898 for sengebygningerne på grunden ved Nordre Fasanvej var dobbeltpavillonerne endnu kun enkeltpavilloner. De var uden en fælles trappebygning i midten og uden forbindende broer på 1.sal. Bygningstypen blev først fuldt udviklet som svar på spørgsmålet, hvorvidt man kunne få et godt hospital for en billigere pris.

Det lod sig gøre med flere senge på de store sygesale og med den fritstående trappeløsning, som med broerne levede op til lægernes krav om frisk luft og god hygiejne.

Foto nr. 7

Dobbeltpavillonen i to etager med Kirurgisk afd. A set fra Nordre Fasanvej, foto: Johs. Hauerslev, 1910

I de første planer fra 1898 for sengebygningerne på grunden ved Nordre Fasanvej var dobbeltpavillonerne endnu kun enkeltpavilloner. De var uden en fælles trappebygning i midten og uden forbindende broer på 1.sal. Bygningstypen blev først fuldt udviklet som svar på spørgsmålet, hvorvidt man kunne få et godt hospital for en billigere pris.

Det lod sig gøre med flere senge på de store sygesale og med den fritstående trappeløsning, som med broerne levede op til lægernes krav om frisk luft og god hygiejne.

Del siden