Arkitekt Hagen

Bernhard Bangs Vej 2-8
Foto: Ditte Thye

Bernhard Bangs Vej 2-8
Foto: Ditte Thye

Ole Jørgen Bartholin Hagen (1913-1984) var en dansk modernistisk arkitekt og en af de mest produktive arkitekter i anden halvdel af 1900-tallet.

Ole Hagen startede egen tegnestue i 1937. Han vandt Eckersberg-medaljen i 1953 for sit eget sommerhus i Rungsted. Han tegnede mange forskellige bygninger på Frederiksberg, bl.a.:

Boligbebyggelser:

  • Rækkehusene Moltkesvejshave, Moltkesvej 49-55 (1949)
  • Genopbygning af det bomberamte kvarter ved Maglekildevej/Frederiksberg Allé
  • Boligbebyggelse, Frederiksberg Allé 74, hvor Den franske Skole lå inden bombningen (1948-50)
  • UppsalahusTavastehus og Bærumhus, boligbebyggelser langs Roskildevej (1950, sidstnævnte præmieret af Frederiksberg Kommune)
  • BolvighusBernhard Bangs Allé 2-8 (1960)
  • Finsensvej 47 A-B (1961, præmieret af Frederiksberg Kommune, facaden ombygget)
  • Domus Vista, Roskildevej (1967-68)
  • Platanhusene, Platanvej 22A-28, (1969-70)
Falkoner Centret 2021
Foto: Ditte Thye

Falkoner Centret 2021
Foto: Ditte Thye

Øvrige bygninger:

  • Falconér Centret med 3-Falke-biografen (1954-59), 
  • Codanhus med Kinopalæet, Gammel Kongevej 60 (1957-60, lav kontorfløj nedrevet 2000-01, facader ombygget af Hvidt & Mølgaard (2002-04)
  • Kontorhus med benzintank for Dansk Esso H. C. Ørstedsvej 4 (1959, facader ombygget 2006-07 ved Ole Hagen arkitekter)
  • Sønderjyllandsskolen,Sønderjyllands Allé 2, (1939-43, sammen med G. B. Hagen præmieret af Frederiksberg Kommune)
  • Damsøbadet (1941-43, sammen med G.B. Hagen)
  • Bygninger i ZOO København, Roskildevej, Frederiksberg
Nordens Plads 4
Foto: Ditte Thye

Nordens Plads 4
Foto: Ditte Thye

Modernismen udgør et markant brud med fortidens arkitektur og varsler en helt ny til-gang til det 'at bo'. Stilen udvikles især i Tyskland på Bauhausskolen, hvor der eksperimenteres med nye materialer og et nyt formsprog. I mellemkrigsårene formår arkitekturen dog ikke helt at løsrive sig fra traditionelle planløsninger og konstruktioner. Efter Anden Verdenskrig sænkes priserne på de nye materialer, og modernismen får for alvor lov at blomstre.

Den tidligste del af perioden går under navnet "funkis", en tysk forkortelse for funktionalis- me: Formsproget var nok nyt, unødig pynt og unødige, klassiske idealer som symmetri og harmoni forsvandt - men grundmaterialerne, tegl, grundmur og tømmer var stadig de samme, hvilket satte grænser for formgiv- ningens frihed. 
 
Da prisen på jernbeton, elementblokke, limtræ og floatglas i begyndelsen af 1950'erne pludselig faldt drastisk, skete der et tilsvar- ende drastisk skift i konstruktioner og materialevalg. Den formgivningsmæssige frihed, mange af disse nye materialer gav, levnede plads til tilsvarende stor individuel frihed for arkitekterne. I midten af 1950'erne opstod den "nordiske modernisme", hvilket især kom til udtryk i udformningen af etagehuse og enfamiliehuse.

Kilde: Realdania og wikipedia

Andre Arkitekter på Frederiksberg

Hvis du vil læse om andre arkitekter, som også har tegnet meget på Frederiksberg, så kan du her læse om Henning Wolff og Hans Dahlerup Berthelsen.

Del siden