Sankt Nikolaj Vej 9

Sankt Nikolaj Vej 9
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Etagehusbebyggelsen blev opført i 1963 -1965 og tegnet af arkitekt Jens Busk.

Bevaringsværdi: 4

Arkitektonisk vurdering: Arkitekten har opført et infill byggeri som har en tyngde, der spiller op til arkitekturen i kvarteret, selvom det er moderne i udformning af detaljer og mate-rialevalg. De lodrette facadepartier slører, at det ikke holder facadeflugt.

Miljømæssig vurdering: Bygningen har et sit særegne udtryk i gadebilldet.

Originalitet: Fremstår oprindeligt.

Tilstand: God vedligeholdelse

Sankt Nikolaj Vej 9
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Kulturhistorisk vurdering: Bygningen er tilpas- set i højden og anvendelsen af teglsten til nabobygninger i forskellige stilarter. Bygning- en varsler med sit materialevalg en ny opbrudstid.

Byggeaktiviteten på Frederiksberg havde i den første halvdel af 1950'erne været præget af forholdsvis få store bebyggelser som ”Allé- parken”, ”Søndermarken”, ”Venskabshusene” og ”Ved Fuglebakken”. I den anden halvdel af 1950'erne blev bygggeriet i højere grad igen karakteriseret ved randbebyggelser og huludfyldninger. Tendensen fortsatte ind i 1960'erne.

Ejendommen er en huludfyldning med en enkelt opgang. Bygningen med i alt seks beboelseslag "udligner" springet i facadehøjden mellem Sankt Nikolaj 5A-5D i fem etager (fra 1900) og Sankt Nikolaj 11A, der er en del af Hostrups Have-bebyggelsen på seks etager (fra 1936).

”Optrapningen” sker ved, at bygningens hovedgesims følger hovedgesimsen i Sankt Nikolaj Vej 5D, mens den øverste del af altanpartierne i tagetagen flugter med hovedgesimsen i Hostrups Have. Regnestykket er gået op takket være lavere rumhøjde i etagerne og en ultralav parterreetage med hovedindgang.

Ejendommens har 18 lejligheder, hvoraf de seks er ensidigt beliggende lejligheder. Alle lejlig- hederne har tilbagetrukne altaner mod Sankt Nikolaj Vej, og der er af æstetiske og planmæssige grunde er der etværelses lejligheder på under 47,5 kvm netto. Alternativet havde været franske altaner i midterpartiet og et brud på rytmen med de gule murstenspiller og de sorte flisebeklædte altan- og vinduesbrystninger.

Da Jens Busk i marts 1961 fik godkendt sit projekt, var det i tråd med tidens nye markeds- orienterede boligpolitik, der var baseret på en opfattelse af, at boligen skulle være et forbrugs- gode med høj omsætningshastighed. Der skulle under industrialiseringsbølgen først og fremmest bygges under hensyn til ønsket om stor mobilitet blandt arbejdstagerne.

Det gav stor byggeaktivitet og pressede grundpriser og lønninger i vejret. I november1962 skred boligministeriet ind med et byggestop. Stoppet ramte også Sankt Nikolaj Vej 9, hvor ministeriet ellers allerede havde givet tilladelse til nedrivning af den eksisterende ældre bygning. Sankt Nikolaj Vej 9 måtte vente til november 1965, før man kunne gå videre.

Smallegade 1

Frederiksberg Rådhus
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Frederiksberg Rådhus blev opført i perioden fra 1942-1953 og tegnet af henholdsvis arkitekterne maa Henning Hansen, Carl H. Nimb og Helge Holm m.fl.

Arkitektonisk vurdering: Et markant, ene- stående og storslået bygningskompleks med mange fine karakteristika og detaljer.

Miljømæssig vurdering: Et bygningsværk som markerer samfundsmæssig betydning og statelighed.

Originalitet: Fremstår oprindelig.

Tilstand: Meget fin vedligeholdelsestilstand.

Frederiksberg Rådhus
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Kulturhistorisk vurdering: Bygningen har en høj værdi for Frederiksberg som symbol på kommunal selvstændighed. Henning Hansen var arkitekt på rådhuset til 1945. Efter- følgende har især seniorarkitekterne Carl H. Nimb og Helge Holm haft stor indflydelse på rådhusets endelige udformning.

Frederiksberg Rådhus er opført af to gange med et byggestop på fem år. Gravearbejdet blev sat i gang den 18. april 1942 og opmuringen blev stillet i bero i 1944 som følge af materialemangel. Hovedarkitekten Henning Hansen døde i 1945, og ved genoptagelsen i 1949 gennemgik projektet en større revision.

Henning Hansens bebyggelsesplan lignede planen for Københavns Rådhus med en overdækket gård med glastag, en mellembygning på tværs af karréen og dertil en åben grøn gård. Henning Hansen havde været assistent hos Martin Nyrop på Kunstakademiet.

Orienteringen af rådhuset med hovedfacaden vendt mod København var blevet vedtaget inden ansættelsen af Henning Hansen. De første skitser blev godkendt af borgmesteren og den tekniske direktør i maj 1941. Byggeudvalget, der blev nedsat måneden efter, stillede ikke andre krav end et fremspringende midterparti og en balkon mod Allégade. Henning Hansens første skitser var også uden tårn.

Frederiksberg Rådhus
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Den 30. september 1941 blev projektet imid- lertid præsenteret for pressen med et tårn på 40 meter som fikspunkt for enden af Gammel Kongevej. Byggeriet skabte forundring i København, idet det var svært at forstå, hvordan Frederiksberg Kommunalbestyrelse kunne gennemføre et stort rådhusbyggeri, når spørgsmålet om Frederiksbergs indlemmelse i Københavns Kommune ikke var afklaret i Hovedstadskommissionen.

Ved revisionen i 1949 blev rådhuset mere spektakulært. Tårnet voksede 20 meter i højden, inklusiv overbygning, fik påsat højtsiddende karnapper, og hovedfacaden fik sin ekstra lange balkon og overbalkon for at afbalancere det lodrette. Vestfacaden mod den påtænkte rådhushave blev udstyret med kraftigt modelerede og varierede baldakingesimser, så "bagindgangen" blev næsten lige så fin og indbydende som hovedindgangen.

Under Carl H. Nimbs og Helge Holms ledelse fik flere af de yngre arkitekter mulighed for at modernisere projektet. Sven Harre tog sig af vinduer og udvendige dørpartier. Jens Wulff tog sig af diverse stenhuggerarbejder. Finn Gårdboe og Lennart Keiding arbejdede med tårnet og Per Gents tog sig af færdiggørelsen og af den tekniske administration. Så Frederiksberg Rådhus blev resultatet af en stor kollektiv indsats.

Rådhuset blev indviet den 9. maj 1953. Krigsårenes stilstand var blevet afløst af fornyet tro på en fremtid for Frederiksberg. Rådhusets bygningshistorie er indgående beskrevet i "Frederiksberg Rådhus" af Henning Bro og Per Gents udgivet af Historisk-Topografisk Selskab for Frederiksberg bind 26 i 2003.

Smallegade 26 A og B

"Ved Andebakken"
Foto: Lisbet Snoager Slot

Etagehusbebyggelsen blev opført i 1941 og tegnet af arkitekt maa Ole Falkentorp.

Bevaringsværdi: 3

Arkitektonisk vurdering: Arkitekten har opført en megert moderne og smuk bebyggelse. Det arkitektoniske udtryk er harmonisk og velpro- portioneret. Altaner og andre bygningsdele giver et fint spil i facaden.

Miljømæssig vurdering: Begyggelsen indgår meget fint i miljøet omkring Rådhuset.

Originalitet: Der er tilsyneladende ikke foretaget ændringer.

Tilstand: Meget fin vedligeholdelse.

"Ved Andebakken"
Foto: Lisbet Snoager Slot

Kulturhistorisk vurdering: Bebyggelsen understøttede udvidelsen af Smallegade og signalerer med sin enkle og nøgterne arki- tektur en forbindelse til det nyere Frederiks- berg mod vest.

Boligbebyggelsen ”Ved Andebakken” indgik som en del af planen  fra 1939 for et nyt rådhus, udarbejdet af vicedirektør i Teknisk Forvaltning Frode Nielsen. Bebyggelsen er et godt eksempel på en tæt og frugtbar dialog mellem arkitekter og planlæggere med henblik på en optimering af bydistriktet og af byens struktur i 1940’erne.

Bebyggelsen med omkring 150 lejligheder består fortrinsvis af toværelses lejligheder på omkring 60 kvm med opholdsstuerne ud til passagen, hvor altanerne er trukket frem i forhold til facadelinjen og orienteret mod syd. 

Mod Smallegade og mod Howitzvej er der anvendt en traditionel altan-karnap løsning, der  har- monerer med de ældre naboejendomme. Bebyggelsen med de to blokke langs en bred passage mellem Smallegade og Howitzvej var afpasset efter kommunens planer for Smallegade, som skulle udvides. Smallegade skulle sammen med Gammel Kongevej blive styrket som handels- gade og hovedfærdselsåre.

Disse blokke med de fem beboelseslag fik hjørnerne afsat med respekt for vejudvidelsen og dertil butikker i stuetagen. Passagen svarede i øvrigt til et påtænkt vejgennembrud i forlængelse af Frederiksberg Bredegade med videre forbindelse ad Solbjergvej til jernbanen. Denne skitse var også udarbejdet af Frode Nielsen og kan meget vel tænkes at have inspireret til aftrapningen af det nordvestlige hjørne i forhold til vejsvinget på Howitzvej.

Selv om vejgennembruddet blot endte som en passage for fodgængere, bidrog bebyggelsen til, at man i Smallegade kunne få nedrevet to stærkt fremspringende huse, der lå på alt for små grunde  til at disse kunne bruges til etagebyggeri. Smallegade blev udvidet på endnu et stykke.

Spirræavej 3

Spiræavej 3
Foto: Lisbet Snoager Slot

Villaen blev opført i 1946 og tegnet af arkitekt Egon W. Larsen.

Bevaringsværdi: 3

Arkitektonisk vurdering; Arkitekten har opført en firnurlig villa med mange detaljer, som er velbevarede.

Miljømæssig vurdering: Villaen er både tilpasset og fremtrædende i kvarteret.

Originalitet: Fremstår som på de oprindelige tegninger.

Tilstand: Fin vedligeholdelse.

Kulturhistorisk vurdering: Villaen er et godt eksempel på et socialt engagement og en intens dialog mellem facadeudvalg og arkitekt om udformningen af et mindre enfamiliehus. Facadeudvalget følte sig ikke kun forpligtet til at forbedre det arkitektoniske udtryk, men engagerede sig også i at optimere brugsværdien af kvadratmeterne i de mindre huse.

Det er et enfamiliehus i én etage med udnyttet tagetage og en lidt lavere sidebygning med fremspringende blomstervindue. Bygherren var assistent Mogens Poul Holst.

Facadeudvalget havde indvendinger, tegningerne var forkerte, arkitekten gik omgående i dialog. Det blev meget intenst og engageret. Det udviklede sig til kreative forslag om fremspring til sofanicher og til omplacering af blomsterkummer. Processen fulgte ikke den slagne vej.

Forvaltningen måtte nøjes med en forsikring om, at alt var bragt i den skønneste orden "efter aftaler med rette vedkommende". Det gjaldt både, når de godkendte gule mursten blev udskiftet med røde, og når en fremspringende vinduesindfatning alligevel ikke blev fjernet som først forlangt.

Sønderjyllands alle 10-16

Etagebehusbebyggelsen blev opført i 1959 og tegnet af Frederiskberg Kommunens Arkitektafdeling.

Bevaringsværdi: 4

Arkitektonisk vurdering: Disse 4 etageblokke både fremhæver og indpasser bygningerne i det store beboelseskvarter. Hvilket skyldes den arkitektoniske bearbejdning af altaner, vinduesbrøstninger og tagetage.  

Miljømæssig vurdering: Bygningerne er fint indpassede i kvarteret.

Originalitet: Der er ikke sket arkitoniske ændringer af bygningerne.

Tilstand: God vedligeholdelsestand. 

Kulturhistorisk vurdering: Blokkene er en integreret del af bebyggelsen ”Finsenshave” (med butikker og bibliotek) og bidrager sammen med stadion, skole, gymnasium og kirke til oplevelsen af området som en selvstændig bydel eller en forstad til Frederiksberg.

I 1950'erne skete en målrettet indsats for at erstatte usunde og utidssvarende boliger og kvarterer med nybyggeri. Bebyggelsen var et betydeligt fremskridt i forhold til de husvilde- barakker opført i 1917, der tidligere lå i området. 

De tre fritliggende blokke i fem etager udgør den første del af bebyggelsen ”Finsenshave” og er af kommunen opført ad to omgange, således at den sydligste (blok 3) og den vestlige blok (blok 2) blev anlagt som aldersrenteboliger og den østligste (blok 4) som folkepensionistboliger. 

Fælles for alle blokke er, at der er elevatorer i alle opgange af hensyn til gangbesværede og en samlingsstue i loftsetagen i den sydvendte gavl med udgang til en solterrasse.

I overgangen til 1960’ernes velfærdspolitik var det i første omgang mængden af boliger for ældre, der var i fokus.

Baggrunden for denne del af den boligsociale indsats var, at aldersgruppen var vokset på grund af bedre infektionsbehandling med en deraf følgende overbelægning på hospitalet med kronisk syge, der vanskeligt kunne udskrives til boligforhold, der var så ringe, at genindlæggelser måtte forventes. Kolde og fugtige lejligheder, toilet i gården og umulige brændselsrum gjorde det ulideligt for mange af de gamle, som led af enten bronkitis, astma eller gigt og havde andre skader.

Del siden