Overlægevillaen set fra haven mod syd
Foto: Ditte Thye

Overlægevillaen set fra haven mod syd
Foto: Ditte Thye

Overlægevilla

Villaen ved Nordre Fasanvej er tegnet i 1908 af Gunnar Laage som tjenestebolig for hospitalets kirurgiske overlæge, der var en foregangsmand inden for mave- og tarmkirurgi, med henblik på tilkald i akutte situationer.

Villaen er i to etager med udnyttet tagetage, fuld kælder og sydvendt terrasse. Bygningen er med mansardtag i Gunnar Laages karakteristiske udformning med stor udkragning af over-delen, en skrånende underdel og vinduer, der hviler på murkronen. Indgangspartiet er nordvendt med direkte adgang fra hospitalsområdet. Adgangen fra Nordre Fasanvej sker gennem en låge i hegnsmuren. 

Overlægevillaen set fra nord
Foto: Ditte Thye

Overlægevillaen set fra nord
Foto: Ditte Thye

Den nordlige byggelinje flugter med nordgavlen på den kirurgiske dobbeltpavillon og fortsætter i princippet mod vest til Tesdorpfsvej, idet den markerer nordgrænsen for det areal af landstedet ”Stormly”, som Frederiksberg Kommune købte i 1897. 

Villaen danner stilmæssigt par med hospitalets portbygning efter ombygningen af denne i 1914.

Overlægevillaens have er i dag integreret med det grønne anlæg foran dobbeltpavillonen, der i 1903 blev etableret til glæde for de kirurgiske patienter. Have og anlæg indgår i et længere grønt strøg med karakter af forhaver og allé. Villaen trænger til vedligeholdelse, men er i det store og hele original, selv hovedgesimsen er intakt.

Bygningen er senest blevet anvendt som ambulatorium.

Lighus
Foto: Ditte Thye

Lighus
Foto: Ditte Thye

Lighus og dampcentral

Hospitalet blev fra starten forsynet med varme og strøm fra forbrændingsanstalten på den sydlige side af Nyelandsvej. Skorstenen har således altid blot været en del af dampcentralens installation og uden forbindelse med bygningens anden funktion som lighus.

Kremering foregik indtil 1907 skråt overfor på det sydøstlige hjørne af Nyelandsvej og Nordre Fasanvej. Her var den første ligbrændingsanstalt i Københavnsområdet blevet opført i 1886. 

I takt med befolkningens og hospitalets vækst øgedes også aktiviteten i lighuset, og da vejtræerne på Nyelandsvej blev fældet i 1936, blev hegnsmuren udfor bygningen forhøjet for at hindre indblik. Skellet mellem Frederiksberg Hospital og sygehuset på Københavns Amts matrikel var så vidt vides hegnet med plankeværk helt indtil 1947.  

Isolationsbygningen
Foto: Zoom Frederiksberg Foto-og Videoklub

Isolationsbygningen
Foto: Zoom Frederiksberg Foto-og Videoklub

Børneafdelingen
Foto: Ditte Thye

Børneafdelingen
Foto: Ditte Thye

Børneafdeling og officiantafdeling

Efter en arealudvidelse mod nord i 1906, der omfattede resterne af landstedet Stormly og dets tilliggender, blev der i årene frem til 1914 opført flere énetages pavilloner i nærheden af de etablerede afdelinger til behandling af nervelidelser og tuberkulose, uden at den stramme plan for den øvrige bebyggelse blev berørt.

Gunnar Laage fik imidlertid i 1908 samtidig med opførelsen af overlægevillaen mulighed for at opføre to lave pavilloner på tværs af byggefeltet mellem dobbeltpavillonerne A og B. Det drejede sig om en bygning for betalende patienter, en såkaldt officiantafdeling og om en bygning, hvor patienterne alene var børn. Da patienterne i begge tilfælde kom fra både afd. A og afd. B var placeringen sådan set velvalgt.

Officiantafdelingen
Foto: Ditte Thye

Officiantafdelingen
Foto: Ditte Thye

Bygningerne var indbyrdes forskellige, men til en vis grad stadig symmetrisk opbyggede og fritliggende. Genboskabet, den lille skala og de fælles antikke elementer i form af frontoner, søjler og pilastre bandt de to lave pavilloner sammen. Begge bygninger afviger en del fra deres oprindelige udseende. Farvesætningen af officiantbygningen med jernvitriol er af nyere dato.

Officiantafdelingen ved ”Hovedvejen” havde været planlagt siden udflytningen fra Howitzvej som et alternativ til sengesalene for patienter, der kunne og ville betale dagsprisen.

Børneafdelingen var noget nyt. Det var dels på grund af sengesalene og støjen, dels fordi der i 1908 var sket et medicinsk holdningsskift i forhold til behandlingen af børn.

I 1908 blev der lanceret et medicinsk børneplejeprogram. 

Del siden